Aqqaluk Lynge: Masser af arbejde venter de unge

Torsdag 12. oktober fylder en af dem, der har haft mest indflydelse på, hvordan Grønland ser ud i dag, 70 år.
12. oktober 2017 17:36

Aqqaluk Lynge er blandt medstifterne af partiet Inuit Ataqatigiit, og var mangeårig præsident for ICC.

Og det var blandt andet et ønske om, at Grønland skulle accepteres som nation, der var et springbræt i et liv i politik.

- Vi har måttet kæmpet for alt da jeg var ung, siger Aqqaluk Lynge.

Han voksede op i et Grønland, der havde mindre selvbestemmelse i forhold til i dag, og hvor grønlænderne ikke blev accepteret som folk. Det ville en skare mennesker, heriblandt Aqqaluk Lynge, ændre på.

- Arbejdet for, at vores identitet som et folk skulle accepteres, kom tydeligst til udtryk i en udtalelse, i Aasivik 77 for 40 år siden, lyder det fra Aqqaluk Lynge.

Dengang havde landet endnu ikke en lovgivende forsamling, og befolkningens repræsentanter havde kun en rådgivende funktion overfor magthaverne i Danmark.

Men det begyndte at ændre sig i 70-erne.

- Det har vi gradvist gennemført, og i dag har vi Selvstyre, og kan agere som vi vil indenfor det danske stat, siger Aqqaluk Lynge, der dog tilføjer, der er nye udfordringer forude.

- Av, der er masser af arbejde endnu. Mange kampe, der skal tages, fastlår Aqqaluk Lynge, som tilføjer, at det er vigtigt, at behandle medmennesker som jævnbyrdige og med respekt.

Selvstændighed fylder meget på dagens politiske scene, men Aqqaluk Lynge mener, at der skal tages et skridt af gangen, hvor påbegyndte indsatser først skal gøres færdige.

- Det skridt, man tager i dag, bør være at finde ud af, hvordan hjemtagelsen af de over 30 resterende ansvarsområder, der står i Selvstyreloven fra 2009, skal realiseres. Det mener jeg er et arbejde, der skal prioriteres, siger han.

Og ifølge ham vil Grønland få mere gennemført ved at samarbejde med andre.

- Hvis vi ser på, hvordan verdenen ser ud i dag, blandt andet stormagter og klimaændringer, kan Grønlands og dets få indbyggeres muligheder pludselig blive begrænset. Men vi kan nå endnu flere mål, når vi samarbejder med en stat, siger Aqqaluk Lynge.

Han mener dog, at drømmen altid skal være et selvstændigt Grønland.

- Det er min mening. Det grønlandske folk skal nok blive selvstændig. Men jeg kan ikke sige, hvornår, siger Aqqaluk Lynge.

Det bliver dog yngre kræfter, der skal tage sig af den kamp.

- Nu, hvor jeg er ved at blive gammel kan jeg sige, at de unge hovedsageligt skal arbejde på at styrke samfundet. At forberede det næste skridt, siger fødselaren Aqqaluk Lynge.

Du kan se et længere interview over artiklen.