Foto: ACR

Martin Møller er fortsat i front ved ACR

Martin Møller har ikke overraskende indtaget førstepladsen i Arctic Circle Race med en flot indsats på løbets første 2 dage.

Det var en glad og måske lidt træt skiløber KNR fik fat i efter Martin Møller strøg i mål som den første efter dagens etape. 

- Sneen er jo nysne, og det er meget koldt og tørt, så glidet er langsom og det er det for alle, så man får ikke noget forærende og kilometerne er hårde.  Så det var en super lang dag i dag - også kold jo, sagde Martin Møller.

Martin Møller deltager i den længste distance og skal over tre dage i alt tilbagelægge 160 kilometer.

På dagens udfordring som er løbets længste distance med imponerende 58,7 kilometer kom Martin Møller i mål efter fire timer og 25 minutter.

Konkurrenterne har begge dage haft svært ved at følge med den grønlandske OL-deltager, som kom i mål efter 3 timer og 19 minutter fredag på distancen 51,2 kilometer. Sammenlagt er nummer to Frederik Petersen nu en time og ti minutter efter Martin Møller. 

Med i feltet er også en anden OL-deltager nemlig canadiske Dahria Beatty, som efter de første to etaper har indtaget tredjepladsen. 

Arctic Circle Race fortsætter i morgen søndag med sidste etape.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt