Martha Abelsen: Kritik af anbefalinger er helt forfejlet
Der er et stort fokus på både forebyggelse og tidlig indsats hos socialt udsatte børn i Grønland - både i dag og i fremtiden. Og det kommer til at ske i et tæt parløb med den danske regering.
Det siger naalakkersuisoq Martha Abelsen (S), som afviser den kritik, som folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) kom med i tirsdags af indsatser på socialområdet.
- Jeg kan ikke genkende Aajas kritik. Det må jeg indrømme, siger naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie og justitsområdet, Martha Abelsen (S) til KNR.
LÆS OGSÅ IA inden nyt folketingsår: Regeringen bør være mere kritisk over for Naalakkersuisut
Tirsdag sagde Aaja Chemnitz Larsen, at den danske regering bør være meget på vagt over for naalakkersuisuts hjælp til udsatte børn og unge.
Især efter Danmark har afsat i alt knap 100 millioner kroner fra 2020 til 2023 til at bekæmpe omsorgssvigt, vold og seksuelle overgreb hos børn og unge i Grønland.
Danmark: I september 2019 afsatte Folketinget 5,3 mio. kroner i akuthjælp til behandling af sager på børneområdet i Østgrønland.
Det skete, efter DR-dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder" om Tasiilaq. Udsendelsen fik Inatsisartut til at tvinge Naalakkersuisut om at bede den danske regering om hjælp til børn- og ungeområdet.
I november 2019 afsatte Folketinget yderligere 80 mio. kroner fra 2020 til og med 2023 til børne- og ungeområdet i Grønland. Beløbet blev senere hævet med 10,7 mio. kroner af den danske regering.
Det ventes det, at Danmark afsætter penge til blandt andet stærkere bekæmpelse hos Grønlands Politi af seksuel kriminalitet og behandling i anstalterne af seksuelle krænkere. Pengene er dog ikke forhandlet på plads endnu.
I alt bidrager den danske stat direkte med 96 mio. kroner til børne- og ungeområdet i Grønland.
Grønland: Inatsisartut afsatte yderligere 20 mio. kroner til børn- og ungeområdet i efteråret 2019.
Selvstyret har også afsat 11 millioner kroner til et nyt sagsbehandlingssystem i kommunerne.
I Naalakkersuisuts finanslovsudspil for 2021 er der afsat 10,095 mio. kroner til "særlig indsats på børn- og ungeområdet".
Derudover er der blevet flyttet rundt på en række midler inden for socialområdet frem til og med 2023, så hjælpen bliver koordineret med Uddannelses- og Socialstyrelsen. Det svarer cirka til 50 mio. kroner.
I alt bidrager landskassen med ca. 91 mio. kroner til en særlig indsats på børne- og ungeområdet i Grønland.
Kilder: Regeringens finanslovsforslag 2021, Naalakkersuisuts finanslovsforslag 2021, Departement for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet.
Hjælpen skal ske ud fra anbefalinger, som Grønland og Danmark sammen er kommet frem til. Konkret går fire ud af i alt 16 anbefalinger på, hvordan man hjælper kommende forældre og helt små børn med en god start på livet.
Fokus på forebyggelse har nemlig især været et ønske fra kommunerne, siger Martha Abelsen.
LÆS OGSÅ Overblik: Her er de 16 anbefalinger til udsatte børn og unge
- De (kommunerne, red.) har påpeget emner, som der skal gøres noget ved. Det er lige fra graviditet, fødsel og de første år af barnets opvækst til veksling mellem skole og daginstitution, siger Martha Abelsen.
Hun påpeger, at kommunerne har været tæt inddraget i at udarbejde anbefalingerne, og at hun har mødt stor ros over de 16 anbefalinger, både fra kommunerne og øvrige partier.
Væresteder er ikke brandslukning
Men over for KNR kalder Aaja Chemnitz Larsen Naalakkersuisuts socialpolitik for "gammeldags".
Hun nævner som eksempel, at der netop er åbnet væresteder i alle landets kommuner, hvor børn kan være, for eksempel omkring lønningsdag, hvis forældrene er taget på druk. Det er ikke forebyggelse, men brandslukning, mener IA-politikeren.
Men hun tager fejl, forsikrer Martha Abelsen. For forældrene vil efterfølgende blive mødt med besøg fra myndighederne og nye tiltag.
LÆS OGSÅ Børn og unge får fem væresteder omkring lønningsdag
- Det er et mange-årigt politisk ønske at have et værested, hvor børn at komme hen, når hverdagen brænder på hos forældrene. Men det bliver jo ikke et sted, hvor barnet bare kommer hen for sjov, siger hun og tilføjer:
- Når henvendelsen har været der, vil forældrene blive kontaktet. Der vil blive taget hånd om det i den enkelte kommune, i den enkeltes sagsbehandling og i den enkelte barns hverdag.
Den danske socialminister følger med
Naalakkersuisoq oplyser, at der ikke er blevet stillet krav fra den danske regering om, hvordan de danske skattekroner bliver brugt.
Dog er der nedsat en gruppe af fagfolk fra Grønland og Danmark, som frem til og med 2023 følger og evaluerer, om indsatsen hjælper. Også den danske socialminister Astrid Krag følger tæt med, siger Abelsen.
Og i begge ender af rigsfællesskabet er der enighed om, at målet er at hjælpe forældre til at give børn et bedre liv - ikke til at kun myndighederne skal give børnene et bedre liv.
- Ejerskabet er ikke selvstyret, eller Danmarks eller kommunernes. Ejerskabet til et godt liv for et barn er hos den enkelte familie og hos den enkelte forældre, siger Martha Abelsen.
KNR har også henvendt sig til den danske social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) for en kommentar på kritikken fra Aaja Chemnitz Larsen. Hendes ministerium oplyser, at de arbejder på en udtalelse i sagen.
