IA: Martha Abelsen er alt for langsom på børneområdet

Det går alt for langsomt med at få kontakte Danmark for at koordinere hjælp til udsatte børn og unge, lyder kritikken fra IA.
Hele diskussionen om børneområdet blussede op igen i maj i forbindelse med den meget omdiskuterede dokumentar Byen Hvor Børn Forsvinder.
19. juni 2019 07:51

Den 31. maj. vedtog Familie- og Sundhedsudvalget en betænkning, efter at et flertal Inatsisartut uden om Naalakkersuisut besluttede, at Naalakkersuisut skal bede Danmark om hjælp til socialområdet.

Der er endnu ikke hevet fat i de danske myndigheder bl.a., fordi man afventer en ny dansk regering efter valget. Det er ikke godt nok, lyder det fra næstformand i Familie- og Sundhedsudvalget og medlem af Inatsisartut for IA, Stine Egede.

- Naalakkersuisoq meldte ud, at hun vil vente til efteråret, og det kan vi ikke acceptere, siger hun og uddyber:

- At hun (Martha Abelsen S red.) venter på en regering i Danmark, kan vi ikke vi heller ikke acceptere, for arbejdet skal gøres nu.

Blander tingene sammen

Samtidig kritiserer hun Naalakkersuisut for at være for langsom med at få en dialog op med landets fem kommuner for at konkretisere hvilken hjælp, der er brug for.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Martha Abelsen, har ellers udtrykt frustration over, at ønsket om hjælp netop ikke er konkret nok.

LÆS OGSÅ Martha Abelsen holder fast i at rejse til Tasiilaq

Hun har fortalt, at hun tidligst forventer at have nye tiltag klar i forbindelse med en National Handlingsplan til efterårssamlingen. Det er dog at blande æbler og pærer, mener Stine Egede.

- Det er to vidt forskellige ting. Den Nationale handlingsplan kører for sig selv. Den er vedtaget allerede på sidste efterårssamling. Det, der lige er vedtaget i Inatsisartut, er en her og nu handling, forklarer hun.

Skal kører to dialoger

Stine Egede opfordrer i forlængelse af Familie- og Sundhedsudvalgets betænkning, at Naalakkersuisut etablerer en dialog med kommunerne og Danmark helt fra begyndelsen.

Det er en fremgangsmåde, som hidtil er blevet afvist, fordi Naalakkersuisut først ønsker at være konkrete på, hvad de skal henvende sig til Danmark om.

- Det vil være rigtig rart for Naalakkersuisut fra starten at vide, hvor meget og hvordan Danmark kan bidrage, så vi ikke kommer med alt muligt, som det måske er svært for Danmark at gå med til, siger hun.

LÆS OGSÅ Martha Abelsen: Socialområdet kan tages fra kommunerne

Stine Egede indrømmer, at betænkningen er bredt formuleret. Det er dog helt bevidst, fordi man fra udvalgets side ikke vil bestemme hvilke tiltag, der præcist er brug for.

Det skal defineres sammen med kommunerne.