Mangelfuld rådgivning til politikere

12. marts 2006 17:56

Politikerne, der styrer udviklingen i Grønland, lider under mangelfuld rådgivning. Det mener Ulrik Blidorf, grønlandsk jurastuderende i Århus.

- Som det er nu er rådgivningen af politikerne i den lovgivende forsamling alt for mangelfuld, og det er vi nødt til at blive bedre til, hvis vi vil være selvstændige, siger Ulrik Blidorf.

Han mener, at hvis Grønland skal klare sig i globaliseringens moderne samfund – og have mulighed for selvstændighed, så er det en betingelse, at de unge grønlændere mander sig op og tager en uddannelse og tager del i samfundet.

Han er også sikker på, at Grønland er på vej til selvstændighed. Men først må grønlænderne altså ruste sig, siger han til DR- programmet ”Eksistens”, der sendes på P1.