I flere danske byer er der en overpræsentation af grønlændere blandt hjemløse, og i Aalborg Kommune har mere end hver fjerde hjemløs grønlandsk baggrund – i alt 27 procent. ArkivfotoFoto: Flickr/Creative Commons

Mange med grønlandsk baggrund er hjemløse i Danmark

I flere danske byer er der en overpræsentation af grønlændere blandt hjemløse, og i Aalborg Kommune har mere end hver fjerde hjemløs grønlandsk baggrund – i alt 27 procent.

Det skriver DR.dk.

Derfor må der andre metoder til, hvis man skal hjælpe folk med grønlandsk baggrund ud af hjemløshed.

Vejen kan være et direkte samarbejde med det grønlandske selvstyre, mener fungerende rådmand for familie- og beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune, Nuuradiin Hussein fra Socialdemokratiet.

- Vi skal i fællesskab have undersøgt, hvordan vi får afhjulpet det her problem, for det er ikke noget Aalborg Kommune kan løse alene. Det har vi forsøgt rigtig længe. Nu skal vi kigge på, om man kan gøre noget andet, siger han til DR.dk

LÆS OGSÅ Inuttut ajornartorsiuteqartut ikiorneqartariaqarput

Hvad et eventuelt samarbejde med selvstyret præcist skal munde ud i, er for tidligt at svare på.

Men det handler om at få sat ind tidligere, mener rådmand i Aalborg Nuuradiin Hussein.

- Det er ikke nok, at vi som kommune stiller en hel masse indsatser, støtte og tilbud til rådighed for de her borgere. Det handler måske også om, at vi skal tage fat i roden af problemet, siger han.

Når Aalborg har usædvanligt mange grønlandske hjemløse kan det have flere forklaringer.

Dels har der altid været gode forbindelser mellem Grønland og Aalborg.

Dernæst kan tilværelsen i Danmark virke mere attraktiv, hvis man er socialt udsat og i forvejen må rejse over lange afstande i hjemlandet, skriver DR.dk.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt