Mand stukket med kniv i Nuuk

En 31-årig kvinde er anholdt og sigtet for forsøg på manddrab på en 45-årig mand. Hændelsen skete på åben gade i Nuuk.
Grønlands Politi fortæller, at en 31-årig kvinde er blevet anholdt.
Skrevet af Malik Brøns
29. juli 2021 13:35

I går onsdag aften fik Grønlands Politi i Nuuk en anmeldelse om et muligt knivstikkeri.

Klokken 21.30, kom der nemlig en anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med en kniv ved Børnehjemsvej – H. J. Rinksvej.

Grønlands Politi fortæller, at en 31-årig kvinde er blevet anholdt.

Hun er sigtet for forsøg på manddrab på en 45-årig mand, ved at have stukket manden. Hændelsen er efter politiets oplysninger sket på åben gade.

Den 45-årige mand er uden for livsfare.  

I dag torsdag eftermiddag skal kvinden blive fremstillet i kredsretten. Grønlands Politi vil anmode at hun skal tilbageholdes i 28 dage.