Døgnrapport: Mand kom med bombetrussel i Nuuk Lufthavn

I går eftermiddags kom en mand med en bombetrussel i Nuuk Lufthavn. Politiet efterforsker sagen lige nu, men det er sparsomt med oplysninger.
17. marts 2026 08:06

Klokken halv fire mandag eftermiddag blev politiet kaldt ud til Nuuk Lufthavn, efter en mand kort forinden var kommet med en bombetrussel. 

- Vi har en fast procedure, når vi får en anmeldelse om en bombetrussel, og vi tager det meget alvorligt, siger vagtchefen Aqqalu Petersen.

Vagtchefen understreger, at det er ulovligt at komme med udtalelser om, at man har en bombe, og at manden - i det her tilfælde - risikerer at blive retsforfulgt.

Hvad der ligger bag mandens udsagn, og hvor manden er nu, kan vagtchefen ikke udtale sig om, men politiets efterforskning fortsætter, forsikrer han.