Maliina: Politisk indgreb er eneste udvej

Naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen, meldte her til eftermiddag ud, at hun lige nu ikke ser anden udvej end at tvangsopløse IMAK's blokade ved lov. Imens påstår IMAK, at Naalakkersuisut og KANUKOKA aldrig har ønsket at nå frem til et forhandlingsresultat.
30. marts 2012 15:56

- Lige nu er det selvfølgelig svært at pege på andre udveje. Man kan jo altid håbe, at der opstår nye udveje, men på nuværende tidspunkt er der nogle, der står allerforrest i køen for os i Naalakkersuisut og KANUKOKA's bestyrelse, og det er børnene, fastslår naalakkersuisoq for finanser, Maliina Abelsen her på blokadedag nr. 30.

I går udtalte såvel KANUKOKA's formand som alle politiske partier på nær Atassut, at de er klar til at bryde IMAK's ansættelsesblokade med et politisk indgreb, såfremt Naalakkersuisut ønsker det. Og det gør de altså. Dog ikke med deres gode vilje, lyder det:

- Det er jo rigtig, rigtig ærgerligt, at vi er nået hertil. Og der skal ikke være nogen tvivl om, at KANUKOKA og Naalakkersuisut gerne havde set, at vi kunne løse konflikten på anden måde. Det er ikke lykkedes med en mægler. Vi har rakt hånden ud og forsøgt at gøre alt, hvad vi kunne for at løse denne konflikt, siger Maliina Abelsen.

Efter weekenden måtte parterne erklære sammenbrud i forhandlingerne. I går gav også KANUKOKA's formand Martha Abelsen udtryk for, at arbejdsgiver havde strakt sig langt under forhandlingerne, mens IMAK ikke ville rokke sig en tøddel.

Men nu åbner IMAK's formand munden og påstår at den udlægning er decideret løgn.

- Forhandlingerne har været skinforhandlinger, hvor man hele tiden har ønsket at sætte stopklodser ved hele tiden at sige nej, sætte spørgsmålstegn ved indgåede aftaler og lave fortolkninger omkring ledelsesretten. Alle disse ting, som har forsinket hele processen, lyder det fra formand for IMAK, Sivso Dorph.

Udsigten til et politisk indgreb forstærker kun hans tro på, at de offentlige arbejdsgivere aldrig har ønsket at forhandle med IMAK:

- Jamen altså først og fremmest giver det jo en vrede, fordi man tænker: Har det hele tiden været hensigten, at det var her, hvor vi skulle ende? Det er det indtryk, vi hele tiden har haft, siger Sivso Dorph.