Maliina ærgrer sig over Siumuts beslutning

Siumut mener, at der er meget mere, som skiller dem. Siumut tager dog æren for at Finansloven ikke er blevet dårligere, end den er.

Når finansloven i morgen skal vedtages, bliver det kun med koalitionspartiernes stemmer. Det er således tredje år i træk, at Siumut stemmer imod Finansloven.

Reaktionen fra Naalakkersuisoq for Finanser, Maliina Abelsen (IA), lyder:

- Jeg vil sige, at det er lidt ærgerligt, for det fremgår af betænkningen at Siumut stort set er enig med fremlagte finanslov og kan godkende næsten 99 procent af finansloven.

Den udlægning kan Siumut-formand Aleqa Hammond dog ikke tilslutte sig:

- Hvis Maliina Abelsen har den fornemmelse, at vi er enige i 99 procent af finanslovsudkastet, så er hun forkert på den, siger Aleqa Hammond.

Men hvad skulle der til, for at Siumut ville sige ja til Finansloven?

- Der skal flere indtægter til landskassen, vi skal gå bort fra afgiftspolitikken, som Naalakkersuisut fører, og der skal være en klarere arbejdsløshedspolitik, samtidig skal det sikres, at kommunerne kommer stærkere ud af det, end de gør nu.

Den måde, som Siumut har foreslået at få penge i kassen på, er ved at indføre en 10 procents afgift på råstofefterforskning. Og netop det forslag har den forgangne uge fået afstanden mellem koalition og opposition til at vokse sig, ja øjensynligt, uoverkommelig. Men Maliina Abelsen mener, koalitionen har gjort sit yderste for at få Siumut med i et forlig:

- De ændringer, de har foreslået, har vi brugt rigtig god tid på at vise, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Det er stadig meget magtpåliggende for mig at sige at det er urealistisk og ikke har gang på jord at foreslå disse 10 procent. Og derfor kan vi heller ikke forholde os til alle de andre ændringsforslag, de har, siger Maliina Abelsen.

Råstofefterforskningsafgiften er ét ud af 13 ændringsforslag, som Siumut har fremsat. Næsten alle forslagene er finansieret med midler, som netop Råstofefterforskningsafgiften ville indbringe. Samtlige er stemt ned.

Maliina Abelsen er overbevist om, at oppositionens modstand bunder i noget andet:

- Det handler mere om, at man har behov for at signalere, at man er i opposition end det handler om, at man kan tilslutte sig finansloven. Det er min vurdering.

Tidligere på året bebuede Aleqa Hammond ellers, at Siumut ville arbejde for at sætte et aftryk på finansloven og at de ønskede at blive en del af det endelig forlig. Men aftrykket har de i al fald fået sat, slår Aleqa Hammond fast:

- Hvis ikke Siumut havde været med, havde finansloven været ringere end den er i dag. Der er en årsag til, at Naalakkersuisuit er fremkommet med så mange ændringsforslag. Det er takket være Siumuts utrættelige indsats for at sikre, at den ikke kommer til at ramme befolkningen hårdere.

Finansloven skal vedtages i morgen tirsdag på efterårssamlingens sidste dag.

Også Atassut har tænkt sig at stemme imod. Sidste år valgte Atassut imidlertid at indgå i et valgteknisk samarbejde med koalitionen og stemme for Finansloven.