Mad fra luften til fangere i Diskobugten

Arktisk Kommandos Luftgruppe Vest har i den forgange uge hjulpet tre fangere, som sidder indefrosset på den lille øgruppe Vester Ejland i Diskobugten, lidt vest for Aasiaat.
Skrevet af Karsten Sommer
11. maj 2018 15:21

Havisen har gjort det umuligt for fangerne at komme væk fra øen, skriver Arktisk Kommando på deres Facebookside.

Og situationen blev værre da de tre fangere, udover at være fanget på øen, også var ved at løbe tør for forsyninger.

Derfor blev Luftgruppe Vest sendt på vingerne med deres Challenger-jet for at gennemføre et airdrop - altså en faldskærm med en kasse med forsyninger, der blev kastet ned over den lille ø.

Forsyningerne bestod af kaffe, pulversuppe, rugbrød, diverse dåsemad, spegepølse, slik m.m.

- De tre fangere kan nu klare de kommede dage uden at gå sultne i seng i hytten på Vestre Ejland, skriver Arktisk Kommando.