Målfest i Sisimiut

Det kan næsten ikke være mere spændende, end det er ved Grønlandsmesterskaberne i fodbold i Sisimiut i denne uge. Se resultater og stilling.
Skrevet af Karsten Sommer
18. august 2011 07:04

I dag er det dagen for de sidste puljekampe, der skal afgøre hvilke fire hold, der ender i semifinalerne, med mulighed for at gå hele vejen, og blive Grønlandsmester på lørdag.

Og status efter gårsdagens resultater er at intet hold kan føle sig sikre på en semifinaleplads, før dagens kampe er blevet afviklet.

I går fortsatte målfesten ved mesterskaberne - hele 26 gange blafrede det i målnettet i Sisimiut.

B-67 lagde ud med en klar 7-0 sejr over Eqaluk-56, dernæst fik K-33 sin første sejr ved mesterskaberne, da de slog T-41 med 3-0.

Og målfesten fortsatte i gårsdagens to sidste kampe, hvor Kugsak-45 slog FC Malamuk med 7-1.

Og de cifre gentog værtsklubben S.A.K. i dagens sidste kamp - 7-1 over Kâgssagssuk.

Og som sagt - de resultater skabte så stor jævnbyrdighed i de to puljer, at ingen før dagens kampe er sikre på en semifinaleplads.

Meget kan afgøres i de to kampe KNR-TV og radio transmitterer fra klokken 13.

I pulje 1 møder de regerende mestre B67 Kugsak-45, og vinderen af den kamp er sikker på semifinale. I pulje 1 har også G-44 gode muligheder for en plads blandt de fire sidste.

Og der står også meget på spil i pulje-2 kampen klokken 15 - K-33 mod Kâgssagssuk. Faktisk kan det ende med at alle 5 hold i pulje 2 har 6 point, efter dagens kampe.

Her er onsdagens resultater:
B-67 - Eqaluk 56 7-0
K-33 - T-41 3-0
Kugsak 45 - FC Malamuk 7-1
Kâgssagssuk - SAK 1-7

Her er stillingen i pulje 1:

1. B-673 kampemålscore 11-17 point
2. Kugsak 453 kampemålscore 9-35 point
3. G-443 kampemålscore 4-05 point
4. FC Malamuk4 kampemålscore 5-163 point
5. Eqaluk 563 kampemålscore 3-121 point

 

Her er stillingen i pulje 2:

1. SAK4 kampemålscore 11-86 point
2. Nagtoralik3 kampemålscore 3-26 point
3. Kâgssagssuk3 kampemålscore 5-96 point
4. K-333 kampemålscore 4-33 point
5. T-413 pointmålscore 6-73 point

 

Her er torsdagens program:
Kl. 13.00 B-67 - Kugsak 45 (direkte i tv og radio)
Kl. 15.00 K-33 - Kâgssagssuk (direkte i tv og radio)
Kl. 17.00 G-44 - Eqaluk 56
Kl. 19.00 Nagtoralik - T-41

Her er en episode som fik en stor betydning for kampen. K-33 får straffespark og T-41 målmand får det røde kort. Vurder selv om dommeren dømmer rigtigt: