Lærerstuderende er nervøse for at komme ud i virkeligheden
- Jeg kan ikke forestille mig, hvad jeg skal gøre, hvis der sker voldsomme ting. Jeg ved ikke, hvilke redskaber, jeg skal benytte. Men måske vil jeg forstå det, når jeg er i situationen.
Det siger Larsigne Filemonsen, der læser til lærer på Illinniarfissuaq i Nuuk.
Og hun er ikke alene med sin bekymring. Her på KNR har vi i de seneste dage undersøgt lærermanglen på landets skoler, hvor det især er i byer og bygder på kysten, at det er svært at tiltrække lærere.
LÆS OGSÅ For mange problemer og svært at forlade Nuuk
- Avannaata Kommunia: Mangler 18 lærere
- Kommune Qeqertalik: Mangler 18 ud af i alt 102 lærere
- Qeqqata Kommunia: Det har ikke været muligt at få oplyst tallene
- Kommuneqarfik Sermersooq: Mangler 27 ud af 329 lærere
- Kommune Kujalleq: Mangler 23 ud af 102 lærere.
En af dem, som har forsøgt at arbejde på kysten, er Arnarulunnguaq Reimer. Selvom hun var glad for sit arbejde som lærer i Tasiilaq, endte hun med at sige op, fordi eleverne havde for svære problemer i forhold til, hvad hun var uddannet til at kunne håndtere.
For lidt pædagogik
Og den manglende uddannelse i at håndtere børn med svære vanskeligheder bliver nu bakket op af Larsigne Filemonsen og Paninnguaq Davidsen på Illinniarfissuaq . De er egentlig glade for deres uddannelse, men den har mangler, mener de.
- Når forholdene er, som de er, er jeg ikke tilfreds. Vi har meget fokus på det faglige indhold i fagene, men pædagogik fylder ikke så meget, siger Larsigne Filemonsen, der er lærerstuderende på fjerde år.
Hun fortæller, at hun i sin praktiktid har oplevet voldsomme begivenheder i skolen og set, hvordan de erfarne lærere greb situationen an. Men hvordan hun selv skal klare det, hvis hun kommer i en lignende situation, er hun usikker på.
Det er Paninnguaq Davidsen enig med hende i.
- Når vi er i praktik på skolerne, møder vi børn med problemer. Men det er ikke os, der tager opgaven med dem - det gør de andre lærere, siger hun.
Lærerne får et virkelighedschok
At lærerne ikke er godt nok forberedte til at håndtere elever med særlige behov er noget, man kan nikke genkendende til hos Lærernes Fagforening, Imak.
- Især de nyuddannede lærere får et virkelighedschok, når de kommer til en mindre by. Og vi har også set, at de studerende er klædt på til at undervise børn med særlige behov eller samarbejde med forældrene, sagde formand i Imak, Birthe Møller Therkildsen til KNR onsdag.
Britta Lohmann er leder af læreruddannelsen på Illinniarfissuaq. Hun har endnu ikke haft mulighed for at stille op til et interview om kritikken af læreruddannelsen, men i en mail til KNR skriver hun:
- Studieordningen fra 2014 arbejder med specialpædagogik og giver de studerende rigtige gode redskaber til at arbejde med børn med særlige behov og elever i komplicerede læringssituationer. Det gælder dog kun for dem, som har valgt faget. I erkendelse af, at alle skal have dette fag, har det siden 2018 været obligatorisk for alle.
