Lukket på grund af mistanke om skimmelsvamp: Nu udvider fritidsordningen i Qaanaaq

Avannaata Kommunia har udvidet fritidsordningen med én bygning, fordi der er mistanke om skimmelsvamp i den gamle.
Fritidsordningen i Qaanaaq har syv ansatte i alt til de omkring 80 børn. Arkivfoto Foto © : Andrew Watson / Flickr
Skrevet af Bikki P. Kleist
11. november 2019 15:14

Fritidsordningen havde tidligere to bygninger til byens børn, men i foråret fik man mistanke om skimmelsvamp i en af bygningerne.

Bygning med skimmelsvamp blev lukket, og fritidsordningen havde derfor kun én bygning til byens cirka 80 børn, der var tilmeldt til ordningen.

Pladsmanglen gjorde børnene forvirret og irritable, fortæller David Qujaugkitsoq, afdelingsleder i Sundhed og Fritid i Avannaata Kommunia.

- Man havde samlet alle børnene, hvor der var ikke var så meget plads til dem alle sammen, og det har været svært for vores personale. På den måde har de ikke haft det så godt, siger David Qujaukitsoq.

Børnene er faldet til ro

Kommunen har nemlig givet børnene i fritidsordningen en bygning til, som de kan lege i.

- Det er som om, at børnene nu er faldet lidt mere til ro, fordi personalet kan adskille dem, og fordi der er lidt mere plads til de fleste børn. Så de har det meget bedre nu, siger David Qujaukitsoq.

Der er blevet taget prøver i det gamle lokale med skimmelsvamp for at undersøge, hvor galt det står til. Kommunen har endnu ikke hørt noget om resultatet af prøverne.

Bygningen, som fritidsordningen har fået lov til at flytte ind i, var tidligere opholdssted for byens gangbesværede og ældre.

David Qujaukitsoq fortæller, at de ældre og gangbesværede nu er på alderdomshjemmet i stedet for.

Fritidsordningen i Qaanaaq har syv ansatte i alt til de omkring 80 børn.