Lufthavnsbyggeriet: Hver gang vi bruger en krone på asfalt, kunne den have gået til socialområdet
900 millioner kroner.
Så meget bliver lufthavnsbyggerierne i Nuuk og Ilulissat dyrere end beregnet.
Og det ærgrer naalakkersuisoq for infrastruktur Naaja Nathanielsen (IA). Det ærgrer hende også, at hendes første opgave som naalakkersuisoq bliver at håndtere den ekstraregning.
* Lufthavnene i Nuuk og Ilulissat skal forlænges til 2200 meter, så de kan blive landets nye atlantlufthavne.
* Der bygges en ny regional lufthavn i Qaqortoq med en landingsbane på 1500 meter.
* De tre lufthavne forventes at koste omkring 3,6 milliarder kroner.
- For det er klart, at hver gang vi bruger én krone på asfalt, så kunne vi have brugt den krone på socialområdet eller på uddannelsesområdet, siger hun og uddyber:
- Jeg er vanvittig bevidst om, at det er en kæmpe, kæmpe investering, og derfor er det rigtig vigtigt for mig, at det beslutningsgrundlag, vi har, er gennembelyst. Det her kommer nemlig til at påvirke os alle sammen i de kommende år.
Det øger vores lands samlede gæld, der i øvrigt er stigende i de her år, Naaja Nathanielsen.
Da hun tiltrådte, satte hun med det samme gang i udarbejdelsen af nye redegørelser og en opdatering af tidligere analyser for at skabe det overblik over økonomien i lufthavnsprojektet, som har været efterlyst både politisk - og fra samfundets side.
Søger mod staten for at lukke millionhul
Den første redegørelse udkom i sidste uge, og her stod det klart, at projektet langt overskrider det oprindelige budget. Der skal findes 900 millioner kroner mere, og her har Naaja Nathanielsen og resten af Naalakkersuisut en klar plan.
De søger mod staten i Danmark for at optage et nyt lån til at dække det store millionhul i projektet.
KNR har siden i mandags forsøgt at få den danske finansminister, Nicolai Wammen (S), til at forholde sig til sagen, men han har ikke nogle kommentarer, oplyser hans kommunikationsafdeling.
Den danske statskasse har i forvejen ydet et lån og stillet lånegarantier for 900 millioner kroner. Og derudover investeret 700 millioner kroner mod en ejerandel på 33,3 procent af selskabet bag projekterne.
LÆS OGSÅ Naalakkersuisut slår fast: Lufthavne bliver 900 millioner dyrere
Et større lån hos staten rummer nemlig lavere renter, end hvis man skal ud på det internationale lånemarked for at finde pengene.
- Dels får vi de bedste muligheder for at låneoptage til en lav rente, og så giver det også god mening, når staten er medejer, fortæller Naaja Nathanielsen.
Hun kan ikke sige noget om, hvilke modkrav staten eventuelt vil stille for at yde et lån mere. Den del ligger hos bygherre Kalaallit Airports.
LÆS OGSÅ Nukissiorfiit om millionminus: Vi er en bil, der mangler reparationer
Men Naaja Nathanielsen vil gerne med syvtommersøm fastslå, at et lån ikke bliver uden konsekvenser for civilsamfundet.
- Det øger vores lands samlede gæld, der i øvrigt er stigende i de her år, siger hun.
Flere omkostninger til anlæg og bygninger på grund af øget krav fra myndigheder. Det er især miljøkrav og skærpede krav fra Trafikstyrelsen.
Ifølge redegørelsen er det et krav, "som ikke kunne forudses ved den oprindelige budgettering, da det er krav, som er opstået i forbindelse med den endelige projektering”.
Lufthavnsbygninger har fra starten været en del af projekterne. Budgettet har dog vist sig ikke at holde. Ifølge redegørelsen er "der er tale om nødvendige bygninger for lufthavnenes drift generelt og håndtering af international trafik specifikt. Dertil er der i forhold til det oprindelige projekt tilføjet en hal til materiel."
I alt 747, 2 millioner kroner.
Dertil kommer driftsomkostninger: 142,5 millioner kroner.
Og ekstra finansieringsomkostninger: 6 millioner kroner
I alt: 895,7 millioner kroner.
Samtidig forsinker lånet det tidspunkt, man ellers havde håbet på, at lufthavnene ville give overskud og derved betale tilbage til samfundet.
Hvor lang tid kan hun ikke svare på nu. Det skal de kommende analyser klarlægge.
- Og de penge (overskuddet red.) skulle vi jo bruge andre steder i samfundet i stedet for lufthavnsbyggeriet. Jeg kan ikke nu sige, at eksempelvis den havn eller den heliport bliver påvirket. Det samlede billede er bare, at det svækker vores muligheder for at investere andre steder, forklarer hun.
Det gælder også inden for socialområdet og uddannelsesområdet.
Økonomisk råd: Der skal laves en langsigtet plan
Som Naaja Nathanielsen selv nævner, er landets gældsætning stigende. Samtidig er der udsigt til en større regning på eksempelvis ældreområdet, hvor nogle store generationer i de kommende år går pension, ligesom vi generelt lever længere og derved får mere brug for samfundet i længere tid.
Formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen, understreger over for KNR, at der skal tænkes langsigtet uanset, hvilken løsning politikerne kommer op med for at lukke hullet på de 900 millioner kroner.
- Det afgørende bliver at få lagt en langsigtet plan, hvor der også tages højde for de øgede omkostninger og dermed det øgede lånebehov, skriver han til KNR.
Og det er specielt hensynet til, at også andre udgifter for landskassen vil stige i fremtiden.
- Den nye langsigtede økonomisk plan skal således håndtere de stigende udgifter på grund af flere ældre, corona-regningen og også tage hensyn til ikke alene omkostningerne ved lufthavnsprojekterne men også andre planer om infrastruktur med mere, skriver han.
Rettelse: I den første udgave af artiklen fremgik det, at den danske stat har ydet lån og stillet långarantier for 1,6 milliarder kroner. Det korrekte er, at staten har ydet lån og stillet lånegarantier for 900 millioner kroner og derudover investeret 700 millioner kroner mod en ejerandel på 33,3 procent.
