Foto: Genna Roland/Poseidon Expedition

Luftbro åbner Kangerlussuaq

Krydstogskib kunne ikke sejle til Kangerlussuaq, på grund af store ismasser i fjorden.

200 krydstogtsturister fik sig en ekstra oplevelse af den arktiske natur, da deres krydstogtskib Sea Spirit i onsdags ikke kunne sejle helt ind til havnen i Kangerlussuaq, hvorfra turisterne skulle flyve tilbage til Europa efter et ugelangt togt langs kysten.

Krydstogtselskabet Poseidon Expeditions fortæller på deres hjemmeside at deres skib Sea Spirit, var tvunget til at ankre op ved Ikertoq Fjorden, omkring 60 kilometer fra Kangerlussuaq, på grund af store ismasser i fjorden.

I stedet blev passagererne sejlet i gummibåde ind til den nedlagte bygd Sarqardlit, hvorefter Air Greenlands S-61 helikopter indledte en veritabel luftbro for de 90 passagerer, der skulle nå deres flyver i Kangerlussuaq.

Der kunne være 19 passagerer ombord på helikopteren pr. gang, og der blev også fløjet et par ture med turisternes bagage.

Dernæst blev 114 nyankomne krydstogtsturister fløjet de samme 60 kilometer ud til Sarqardlit, hvor de skulle indlede deres ugelange togt med Sea Spirit-skibet.

Tilsammen over 200 passagerer fik således en usædvanlig rejseoplevelse, og præsidenten for Poseidon Expeditions er fuld af lovord om både Air Greenland, Greenland Cruises og den lokale samarbejdspartner World of Greenland Arctic Circle.

- Vi takker alle, der deltog i operationen, der blev udført med stor professionalisme, udtaler Nikolay Saveliev fra Poseidon Expetions til selskabets hjemmeside.

 

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt