Lotte Reimer er sygeplejerske og utryg: Vi er blandt de mest udsatte for at blive smittet

I Qasigiannguit Sundhedscenter frygter Lotte Reimer, at hendes flyfriske kollegaer fra Danmark kan være smittet med coronavirus.

- Vi bliver selvfølgelig oprørte, når vi ved, at nogle snart vil ankomme. ”Hvor kommer de fra? Hvilken region i Danmark kommer de fra? Mon de kommer fra en region, hvor smittetrykket er størst i Danmark?", siger Lotte Reimer til KNR.

Det er dog kun første etape af en masse tanker, der kommer.

LÆS OGSÅ Landslæge om bekymrede sygeplejersker: Patienternes behandling er vigtigere end coronafrygt

- Det føles som om, at vi vil være de første til at blive smittet. De fleste af os har også familie, som vi går hjem til. Det skaber en masse tanker, siger hun.

Egentlig skal de nyankomne gå i fem dages karantæne, når de ankommer - og på femtedagen skal de retestes ligesom alle andre. Men nogle får dispensation til at trække i arbejdstøjet med det samme. De skal nemlig arbejde i stillinger, som er samfundskritiske - og det betyder, at der er hårdt brug for dem i grønlandske sundhedssystem. Der er med andre ord brug for, at alle mand skal være på dæk. 

Patienter bliver også udsat

Lotte Reimer fremhæver også, at de flyfriske kollegaer på sygehusene kan være nødt til at røre ved patienterne. Og så er patienterne også udsat, vurderer sygeplejersken.

- Vi prøver selvfølgelig at lade være med at vise vores bekymringer. Og det tager selvfølgelig en masse kræfter, siger hun.

LÆS OGSÅ Bekymrede sygeplejersker: Nye kollegaer kan være potentielle smittespredere

Sygeplejerskernes organisation (Peqqissaasut Kattuffiat) vil have, at også flyfriskt sundhedspersonale skal i fem dages karantæne, før de kan komme på arbejde på sygehusene.

- Jeg synes også, at det er vigtigt, at man tydeligt snakker med de ansatte i sundhedsvæsenet om smitterisikoen, siger Lotte Reimer. 

Sundhedsledelsen erkender risikoen: Vi vil prøve at holde flere møder

Styrelseschef for Sundhed og Forebyggelse, Joanis Erik Køtlum, forstår bekymringen fra både Lotte Reimer og de andre sygeplejersker i organisationen. 

- Jeg kan godt forstå, at de er bekymrede i Peqqissaasut Kattuffiat, siger han.

- Lad mig sige det på denne måde: Hvis vi kunne nøjes med at have folk på arbejde, der er her i landet og ikke har været ude at rejse, så havde vi foretrukket det. Men vi er nødt til at dække nogle funktioner af vikarer og tilrejsende. Så situationen er, at vi skal holde smitten ude af landet – men vi skal også behandle vores patienter.

Hvis nyansatte skal i karantæne som alle andre, vil det betyde, at sundhedsvæsenet kan være nødt til at lukke afdelinger eller ubemandede distrikter, siger styrelseschefen:

- Hvis alle skal i karantæne, så er der afdelinger, som nærmest må lukkes. Det er ikke en holdbar løsning. For eksempel vil der være intensive afdelinger, hvor der er mange vikarer og korttidsansatte. Men der er også lægedistrikter, der vil være ubemandede, hvis alle tilrejsende skal i karantæne.

Hvad vil i gøre for at berolige de ansatte, der er bekymrede nu?

- Der vil være flere møder i fremtiden, hvor de ansatte skal informeres. Vi vil fortælle om, hvad vi gør for at begrænse sandsynligheden for, at der sker noget, som vi ikke ønsker, siger Joanis Erik Køtlum.