Lokale fotografer bag udstilling i Taseralik

Fotografiet er i centrum når Sisimiuts kulturhus Taseralik slår dørene op for årets sommerudstilling.
"Tuumaajaraq" fra udstillingen Kiinnat i kulturhuset Taseralik. Foto © : Dortheivalo L. Jensen
Skrevet af Inge S. Rasmussen
13. juni 2016 07:04

Temaet er portrætter og udstillingens titel er da også Kiinnat, der betyder ansigter på dansk.

Publikum får mulighed for at se portrætter fra fem lokale fotografer fra Sisimiut. Nogle af dem er uddannede inden for faget mens andre er selvlærte.

De fem fotografer Steen Olsen, Arnajaraq Støvlbæk, Inuuteq Storch, Ólafur Rafnar Ólafsson og Dortheivalo L. Jensen.

Udstillingen åbner 16. juni og vises frem til 14. august.