Skaderne på den libanesiske hovedstad ventes at løbe op i mange milliarder kroner.Foto: Anwar Amro/AFP/Ritzau Scanpix

Libanon tilbageholder 16 personer efter eksplosion i Beirut

Torsdag demonstrerer libanesere over regeringen efter eksplosion, der har kostet mindst 145 liv.

Libanesiske myndigheder har tilbageholdt 16 personer, efter at en kraftig eksplosion ramte Libanons hovedstad, Beirut, tirsdag.

Det skriver det statslige nyhedsbureau NNA torsdag ifølge Reuters.

Og efterforskningen er fortsat i gang. Myndighederne har forhørt mere end 18 havne- og toldmedarbejdere, der enten var ansvarlige for eller involveret i lageret på havnen, hvor eksplosionen fandt sted.

Mindst 145 mennesker er dræbt og over 5000 såret i eksplosionen.

LÆS OGSÅ Guvernør: Beirut-katastrofe koster milliarder

Libanons regering har forklaret, at den voldsomme eksplosion blev udløst, da en brand antændte 2750 ton ammoniumnitrat, der blev opbevaret i en lagerbygning på havnen i Beirut.

Årsagen til eksplosionen er endnu uklar, men det er siden kommet frem, at de mange tons eksplosivt materiale blev opbevaret uforsvarligt. Det skriver ritzau.

Mediet beretter også, at libanesiske sikkerhedsstyrker i går affyrede tåregas mod demonstranter.

De var gået på gaden for at protestere mod landets regering over, at den katastrofale eksplosion kunne finde sted midt i Beiruts centrum.

Demonstranterne tændte ild, ødelagde butikker og kastede sten mod politiet. Det skriver Nyhedsbureauet NNA.

Eksplosionen skete på et tidspunkt, hvor Libanon er kastet ud i landets værste økonomiske og politiske krise siden borgerkrigen fra 1975 til 1990.

Skaderne på den libanesiske hovedstad ventes at løbe op i mange milliarder kroner.

LÆS OGSÅ Nødhjælp ankommer til Beirut efter eksplosion

Libanons regering meddelte onsdag, at der indføres to ugers kriseberedskab i Beirut.

Eksplosionen har gjort op mod 300.000 mennesker hjemløse, anslår hovedstadens guvernør.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt