Lena frygter minedriftens konsekvenser: Er det det, vi vil?
- Stilheden. Den friske luft. Renheden. Dét er vores rigdom.
Lena Pedersen fra Qaqortoq er på et kort visit i Nuuk, inden hun rejser sydpå igen med Sarfaq Ittuk.
KNR møder hende i bydelen Nuussuaq et par dage før hjemrejsen.
- Sydgrønland er det grønneste område i Grønland. Det frodigste område. Vi har masser af vegetation, vi har fåreholdere, fiskeri, fangst. Og de bliver bedre og bedre til at dyrke jorden i Sydgrønland.
Alt det er hun dog bekymret for vil blive ødelagt, hvis alle de mineselskaber, der har fået undersøgelsestilladelser i Sydgrønland, får lov til at udvinde råstoffer fra jorden.
- Vi er en befolkning på 56.000 mennesker. Jeg synes ikke, vi er klar til at blive overrumplet af udenlandske selskaber, som henter råstoffer her i landet. Selvfølgelig kommer vi til at arbejde i minerne og hjælpe til – men er det det, vi vil?
Ja, lyder svaret, hvis man spørger naalakkersuisut, der fortsætter den forrige koalitions råstofstrategi fra januar i år. Her beskrives udvinding af råstoffer som ’en central del af Grønlands fremtidige økonomi’.
- Råstoffer i undergrunden er uden værdi, hvis de ikke udnyttes, og det kræver store investeringer udefra, står der i den nye koalitionsaftale.
Investeringer, som naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja Nathanielsen (IA), vil arbejde hårdt for at få i hus:
- Vi har fået en god samarbejdsaftale med EU. Den fortsætter vi med at udvikle på og vil arbejde endnu hårdere på at få investeringer fra udlandet til Grønland, lød det fra den ansvarlige naalakkersisoq i en artikel, KNR bragte i starten af maj.
Miner sviner, siger eksperter
Lena Pedersen og hendes bekymringer for, hvad minedriften vil gøre ved naturen bakkes op af eksperter.
Blandt andet Ragnheiður Bogadóttir fra Færøernes Universitet, som KNR talte med i starten af året.
- Uanset hvad er det (minedrift, red.) en meget indgribende form for industri. Det kan ikke gøres uden at ødelægge landskaber, sagde hun.
- Og der er stor risiko for, at man ikke kan bruge de her landskaber, som man har gjort forinden - i Grønland til jagt og fiskeri. Så man vælger at bruge landskaberne til noget andet, sagde Ragnheiður Bogadóttir.
I naalakkersuisuts råstofstrategi er et af fokusområderne, at lokalsamfundene skal involveres i mineprojekterne. Derudover er et af hovedbudskaberne, at der skal være en bæredygtig nedlukningsplan for minerne.
Naaja Nathanielsen (IA) har da også gang på gang forsikret om, at minedriften her i landet skal være bæredygtig og komme befolkningen til gavn. Et budskab hun gentager i et interview i april.
Men når man taler om udvinding af sjældne jordarter, har vi jo set utallige eksempler – blandt andet i Kina - hvor mineraludvinding har skabt massive forureninger og naturødelæggelser. Så hvorfor tror du, at det vil blive anderledes her i Grønland?
- Ja, fordi vi ikke er i Kina. Vi har nogle helt andre regler og rammer. Vi har nogle meget højere krav til bæredygtighed, både i forhold til miljø, i forhold til samfund og i forhold til økonomien, svarer Naaja Nathanielsen.
Giv os klar besked
Naalakkersuisuts forsikring om, at mineeventyret her i landet vil blive anderledes end i Kina, er ikke umiddelbart noget, der fjerner bekymringerne hos Lena Pedersen fra Qaqortoq:
- Al minedrift sviner. Det kan vi ikke komme udenom. Jeg har læst rapporter. Altså - det er ligesom om, at man prøver at dysse det ned, siger hun og fortsætter:
- Det kommer jo til at gå ud over naturen. Det kommer til at gå ud over os.
Hvad ville du ønske, at politikerne gjorde, så du kunne blive tryg omkring din og dit hjems fremtid?
- Det er meget svært at læse sig frem til, hvilke projekter der er i gang som almindelig borger, svarer hun.
Hun foreslår konkret, at naalakkersuisut laver et overskueligt kort over de mineselskaber, der har fået efterforskningstilladelser til minedrift her i landet.
Derudover håber hun, at politikerne og mineselskaberne vil gøre mere ud af at vise befolkningen, hvad åbningen af en mine vil betyde for lokalområdet og naturen.
- De bør inviterer befolkningen ud til de steder, hvor minerne bliver godkendt til udvinding. Og fortælle hvad vil det betyde for befolkningen, at de kommer til at lave sprængninger, siger hun.
KNR har bragt Lena Pedersens bekymringer og forslag til den ansvarlige naalakkersuisoq for råstoffer, Naaja Nathanielsen (IA).
I et mailsvar skriver Naaja Nathanielsen (IA), at der skal være balance mellem udvinding af råstoffer og miljø- og samfundsinteresser. Derudover er hun enig i, at kommunikation er vigtigt. Derfor vil hun se på, om der kan gøres mere for at inddrage lokalbefolkningen i Sydgrønland:
- Naalakkersuisut har i Råstofstrategien 2025-2029 udpeget Sydgrønland som base for et pilotprojekt for en særlig kommunikationsindsats. Denne er primært rettet mod kommunikation med selskaber og leverandører, men det kan overvejes at supplere med tiltag rettet mod lokalsamfund også, skriver Naaja Nathanielsen (IA) i en mail.
Derudover henviser hun til Råstofstyrelsens onlineportal, hvor man kan se, hvor mange råstoftilladelser der er her i landet.
