Grønland skal have gavn af at lægge fjeld til USA's militære tilstedeværelse på Pituffik, mener Naalakkersuisut. Men den nye erklæring om servicekontrakten på Pituffik garanterer ikke Grønland ret meget, vurderer lektor i selskabsret.

Lektor i selskabsret: Pituffik-aftale giver ingen garantier til Grønland

Hensigterne i den nye Pituffik-erklæring er gode. Men Grønland har ingen garantier for indtægt eller flere arbejdspladser på Pituffik, vurderer lektor i selskabsret.

Nyheden var stor, da Naalakkersuisut for nylig efter års venten præsenterede et dokument, som Grønland og USA er blevet enige om for kommende servicekontrakter på Pituffik.

Men faktisk er Grønland ikke meget bedre stillet nu, end før dokumentet blev underskrevet.

Det vurderer lektor i selskabsret ved Copenhagen Business School, Troels Mikael Lilja, som også fulgte sagen, da Greenland Contractors tabte kontrakten i 2014.

Til gengæld er der større velvilje fra både amerikansk og grønlandsk-dansk side, siger han. 

Forskel på aftale, traktat og hensigserklæring

En traktat er en aftale mellem to eller flere selvstændige stater og er juridisk bindende.

En aftale kan være mellem partier, virksomheder, lande eller personer og kan være juridis bindende - alt efter aftalens indhold.

En hensigtserklæring betyder, at to parter - lande, partier, selskaber eller personer - har noget fælles til hensigt. Men erklæringen er ikke juridisk bindende og kan til enhver tid brydes af én eller begge parter.

-  I det næste udbud tror jeg, at man vil strække sig ret langt for at skabe en gensidig forståelse for, at det er til fordel for det grønlandske folk og kongeriget Danmark.

LÆS OGSÅ Ny aftale om Pituffik: Servicekontrakt om millioner vender hjem til Grønland

Men garantier er der ikke tale om. For helt grundlæggende er der ikke indgået en juridisk bindende aftale - blot en politisk hensigtserklæring. Og den er et tillæg til en traktat fra 1991 mellem Kongeriget Danmark og USA om USA's brug af Pituffik.

Men hvor traktater mellem stater er juridisk bindende, er hensigtserklæringer det ikke, forklarer Troels Mikael Lilja.

- Det vil sige, at den er ikke juridisk bindende, så man kan ikke tage den i retten og sige, at der ikke bliver levet op til de her mål, siger han.

Ingen garanti for indtægter eller arbejdspladser

I årevis har kravet fra Naalakkersuisut været, at amerikanernes tilstedeværelse på Pituffik skal komme Grønland til gavn - ikke mindst økonomisk.

Men der er med erklæringen ingen garanti for, at landskassen er sikret en større indtægt efter næste udbud af servicekontrakten.

- Der er ikke noget krav om, at selskabet skal være grønlandsk registreret. Hvis det er registreret i Danmark, er der jo ingen garanti for, at skatteindtægterne kommer til den grønlandske landskasse, siger Troels Mikael Lilja.

Når det gælder om at få flere grønlandske borgere i arbejde på Pituffik, er der heller ingen sikkerhed, vurderer han.

Sagen kort

Sagen om servicekontrakten på Pituffik startede i 2014. 

Der tildelte USA kontrakten til amerikanske Vectrus Services. 

Ind til da havde kontrakten i mange år været på dansk-grønlandske hænder. Aftalen indbragte godt 200 millioner kroner årligt til landskassen.

Men servicekontrakten skal ifølge en forsvarsaftale gå til et dansk/grønlandsk selskab. 

Derfor var det ifølge Kongeriget i strid med aftalen mellem USA og Kongeriget, da Vectrus Services fik kontrakten i 2014. 

Vectrus Services har kontrakten ind til 2024. 

For i erklæringen står, at selskabet skal 'sætte mål for' at øge antallet af grønlandske arbejds- og lærepladser. Men det er ikke nævnt, hvor stor stigningen skal være.

I praksis kan selskabet nøjes med at ansætte én ekstra grønlandsk medarbejder og dermed opfylde målet, påpeger Troels Michael Lilja.

Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Steen Lynge, har da også sagt til KNR, at det ikke er sikkert, at et grønlandsk selskab vinder næste kontrakt.

- USA har egne love, der går imod, at de kan love at give licitation til en bestemt virksomhed, men vi har forsøgt at udstikke de bedste rammer for at en grønlandsk virksomhed vinder, siger Steen Lynge.

Ledelsen kan sidde på Bahamas

Da selskabet Exelis Services A/S - senere omdøbt til Vectrus Services - overraskende vandt seneste udbud i 2014, vakte det stor ballade, at selskabet var dansk registreret, mens ledelsen og ejerne sad i USA.

I den nye erklæring står, at selskabet 'fysiske tilstedeværelse', herunder ledelsen, skal være i Grønland i en grad, der er nødvendig for "grænseflade med Grønlands regering, Grønland erhvervsliv og andre enheder for at nå kontraktmålene".

Men det sikrer ikke, at ledelsen er i Grønland hele tiden, siger Troels Michael Lilja.

For ledelsen kan sagtens sidde på Bahamas eller et andet sted, så længe selskabet samarbejder tæt med Naalakkersuisut, erhvervslivet og andre aktører.

Én ting er dog rigtig positivt i erklæringen, vurderer Troels Mikael Lilja. Nemlig, at hovedparten i selskabet skal være ejet af en grønlandsk eller dansk ejerkreds.

- Det sikreste er, at der ikke er udenlandske investorer, som kan eje mere end 50 procent af selskabet, hverken direkte eller inddirekte.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt