Ifølge dommeren er der blandt andet fundet jakker og sko med pletter af grøn maling hos de sigtede. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ledende medlem af nynazistisk gruppe anholdt for hærværk på jødisk gravplads

To mænd, der er sigtet for hærværk mod jødisk gravplads i Randers, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Natten mellem 9. og 10. november blev 84 gravsten på en jødisk gravplads overhældt med maling, og flere af dem blev væltet.

To mænd er blevet anholdt i sagen, og i dag blev de fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers. De er blevet varetægtsfængslet i fire uger. 

Grundlovsforhøret er blevet holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Men ved afsigelsen af kendelsen løfter dommeren lidt af sløret for, hvad sigtelsen bygger på.

Ifølge dommeren er der blandt andet fundet jakker og sko med pletter af grøn maling hos de sigtede, og der er også fundet en pensel med rester af maling.

- Der er begrundet mistanke om, at de er skyldige i de rejste sigtelser, siger dommer Marianne Sonne.

Sms om maling

Derudover lagde hun også vægt på en sms-korrespondance mellem de to mænd, som netop handler om maling.

Dommeren mener, at de to mænd på fri fod ville kunne forpurre sagens opklaring.

- Der er grunde til at frygte, at de på fri fod vil kunne vanskeliggøre sagens forfølgelse ved at advare ligesindede, siger hun.

Endelig lægger dommeren vægt på, at de to mænd er sigtet for groft hærværk med en strafferamme på op til seks års fængsel.

- Det er ikke noget småtteri, det her, siger Marianne Sonne.

De to mænd har begge nægtet sig skyldige i sigtelsen om hærværk mod den jødiske gravplads.

Den ene af de to sigtede er såkaldt redeleder i organisationen Den Nordiske Modstandsbevægelse, en nynazistisk gruppe. Han har tidligere udtalt sig positivt til TV2 Østjylland om hærværket på kirkegården i Randers.

De to sigtede har begge valgt at kære fængslingen til landsretten.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt