Landstræner overrasket over storsejr

Træneren for det argentinske landshold - som er klar til finalen - havde ikke ventet, at de ville vinde så stort over Grønland i semifinalen. Det skriver Sermitsiaq.AG.
Skrevet af Jonas Fievé
24. juni 2018 13:29

Selv for vinderen af lørdagens semifinale kom det som en overraskelse, at de kunne løbe fra banen med en sejr over værtslandet på 39 -17, og dermed er Argentina klar til finalen mod Brasilien.

LÆS OGSÅ Stort nederlag til Grønland i semifinalen

Men ifølge den argentinske landstræner  kom de ikke sovende til storsejren, da han også har ros til det grønlandske landshold.

- De har et virkeligt godt hold. Vi måtte forberede os i lang tid før kampen, da vi vidste, at de kan spille en god omgang håndbold. De spiller hurtigt i angrebsspillet og scorer masser af mål på kontra. Men alt lykkedes for os i dag, fortæller Manolo Cadenas til Sermitsiaq.AG.

LÆS OGSÅ Pan Am: Grønland vandt over Argentina

Grønland har stadigvæk mulighed for at kvalificere til verdensmesterskaberne, hvis de vinder bronzekampen mod Chile, som altså afgøre, hvem der får den eftertragtede billet til VM, som afvikles næste år i Danmark og Tyskland.

Kampen kan som altid følges i radioen og på tv - KNR 1 - fra klokken 13:50.