EPI: Lad Kunstskolen forblive i Nuuk

Foreningen af udøvende kunstnere EPI opfordrer Naalakkersuisut til at lade Kunstskolen forblive i Nuuk og droppe planerne om at flytte den til Aasiaat.
Foto © : Emily Poisel/Flickr Creative Commons
Skrevet af Inge S. Rasmussen
17. januar 2018 07:29

I en meddelelse støtter EPI kunstnersammenslutningen KIMIK, der sidste år advarede mod udflytningsplanerne.

EPI fremhæver at det er vigtigt for eleverne på Kunstskolen at kunne hente inspiration på nationalmuseet og se de mange udstillinger der er i årets løb i blandt andet Katuaq.

LÆS OGSÅ Kimik forstår ikke udflytning af kunstskole til Aasiaat

Derudover bor mange udøvende kunstnere i Nuuk og de kommer ofte forbi Kunstskolen og arbejder som gæstelærere.

- Vi opfordrer Naalakkersuisut til at genvurdere udflytning af Kunstskolen, skriver formand for EPI, Inunnguaq Petrussen i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ Udflytning af uddannelsesinstitutioner fortsætter