Lad det ske: Snedronningen Elsa taler samisk

Bare fordi man har et lille sprog betyder det ikke, at Disney film ikke kan opleves på modersmålet. I hvert fald vil samere i Nordnorge, Sverige og Finland snart kunne opleve efterfølgeren til den succesfulde Disneyfilm Frozen på deres eget sprog - nordsamisk.

Det skriver det finske medie YLE.

Når den samiske udgave af Disneys Frozen to kommer på gaden, er det resultatet af et samarbejde mellem samerådet, det parlamentariske sameråd og Walt Disney Animation Studio.

Talspersoner for samerne i Norge, Sverige og Finland udtrykker i en pressemeddelelse stor glæde over samarbejdet.

- Vi er stolte og taknemmelige over samarbejdet. Vi er meget glade for, at vi kan give vores børn mulighed for at opleve Frozen 2 på deres eget sprog. Det er en fornøjelse at præsentere det netop i år hvor FN fejrer oprindelige sprog, siger de.

Men det er ikke bare det saminske sprog, der er med i den nye film.

Rider på et rensdyr

I Frozen 2 følger man Elsa og hendes søster og vennen Kristoffer, som i modsætning til prinsen på den hvide hest rider på et rensdyr.

Frozen 2 | Official Teaser Trailer

De må rejse nordpå til ukendt land, hvor de skal forsøge at redde kongeriget ved hjælp af Elsas magiske kræfter. Undervejs på rejsen kan man opleve både samermusik og samertøj og altså Kristoffer, der rider på sit rensdyr.

Sproget nordsamisk er ét af ni forskelige samiske sprog, der tales endnu. Cirka 15.000 mennesker har sproget som modersmål, og det svarer til 75 procent af alle samisktalende i verden.

Den samiske udgave af Frozen er planlagt til at udkomme i november i år.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt