Løve på flugt dræber mand i Georgiens hovedstad

Flere vilde dyr fra zoologisk have er stadig på fri fod efter massive oversvømmelser i Tbilisi.

En undsluppet løve skal have dræbt en mand i Georgiens hovedstad, oplyser en talskvinde fra landets indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

Flere vilde dyr har været på fri fod, siden omfattende oversvømmelser ramte landet i weekenden. Vandmasserne gik blandt andet ud over den zoologiske have i hovedstaden Tbilisi.

- En løve fra Tbilisi-zoo har dræbt en mand i nærheden af det centrale torv (Frihedspladsen, red). Politiets specialstyrker er udsendt og jagter i øjeblikket dyret, siger hun til AFP.

Oversvømmelserne i Georgien har kostet flere mennesker livet. Tre af de dræbte skal angiveligt have arbejdet i den zoologiske have.

Seks tigre, seks løver, otte bjørne og seks ulve var blandt de flere end 30 dyr, som slap ud af den zoologiske have i Tbilisi i løbet af natten til søndag.

Floden Vere gik over sine bredder i det centrale Tbilisi efter timer med voldsomt skybrud. Vandet gjorde gader og pladser til frådende floder, som fejede biler væk og fik huse til at brase sammen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt