Løberne strømmer til DHL-stafet

Folk er vilde med DHL-løbet, og igen i år snører mange løbeskoene når firmaløbet bliver skudt i gang.
Foto © : Tele-Post
Skrevet af Nita Jul Larsen
04. maj 2017 09:19

Det populære DHL stafet løb i Nuuk, der hvert år bliver afholdt af TELE-Post, er nu allerede en måned før tilmeldingsfristen, helt udsolgt.

Sidste år deltog 220 hold, som er grænsen for hvor mange hold der kan være, forklarer koordinator for stafetten, Charlotte Mølgaard Hansen.

I år er grænsen nu overskredet med et par hold, og TELE-Post er i fuld gang med at kigge på om der er mulighed for, om der kan deltage flere hold, uden at det vil påvirke DHL-stafetten negativt.

I år er der 1.100 løbere tilmeldt stafetten, og de er ligeledes fordelt på godt 220 hold.

Har man endnu ikke nået at tilmelde sig, kan man komme på venteliste, da erfaringen har vist, at der altid er hold, der trækker sig tilbage.

Stafetten skydes i gang den 8. Juni i Inussivik hallen.