Lægeklinikken i Nuuk annullerer alle planlagte tider

Risikoen for at sprede smitte med coronavirus har fået lægeklinikken i Nuuk til at annullere planlagte tider fra mandag.
Hvis man fortsat vurderer, at der er et behov for at blive tilset, bedes man kontakte Dronning Ingrids Sundhedscenter på telefon 80 11 11. Foto © : Simon Uldum
Skrevet af Ivik Kristiansen
19. marts 2020 08:32

Dronning Ingrids Sundhedscenter annullerer alle planlagte tider fra mandag den 23. marts for at forebygge smitte af coronavirusset.

Det skriver Sundhedsvæsenet i en pressemeddelelse.

Hvis man fortsat vurderer, at der er et behov for at blive tilset, bedes man kontakte Dronning Ingrids Sundhedscenter på telefon 80 11 11.

Forventer længere ventetid

Men fordi der er blevet flere, der henvender sig vedrørende coronavirusset, forbereder Sundhedsvæsenet på en længere ventetid.

LÆS OGSÅ Hjemmekarantæne? Sådan skal du forholde dig

- Vi beklager ulejligheden, men anser det som et nødvendigt tiltag, skriver de.

Også alle ikke-akutte tandlægetilbud, herunder børn- og ungetandpleje samt voksentilbud, blev lukket fra onsdag den 18. marts klokken 16.

For akut tandbehandling i Nuuk kontakt 80 11 10 mellem 7.30 og 7.45.

Sundhedsvæsnet kontakter udsatte patienter

Sundhedsvæsenet opfordrer patienter, der får udsat deres aftale til ikke at ringe, men afvente henvendelse fra Sundhedsvæsenet.

LÆS OGSÅ Alle ikke-akutte operationer udskydes på grund af coronavirus

- Sundhedsvæsenet tager selv direkte kontakt til patienter, der får udsat deres aftale. Dette vil ske i løbet af de næste dage, skriver Sundhedsvæsenet i en pressemeddelelse.

Alle ikke-akutte operationer for eksempel knæoperationer er udsat, mens behandling af alvorlige sygdomme som kræft fortsætter som normalt, oplyste sundhedsvæsnet onsdag.