Kvoten på vågehvaler forhøjet i Tunu

Det betyder uændrede kvoter bortset fra vågehvalskvoten til Østgrønland der hæves fra 12 til 20 hvaler. Det oplyser Selvstyret på deres hjemmeside.

Og det er en god nyhed for fangerne.

- Det vil få stor betydning for Tunu, at kvoten bliver hævet. Det skaber glæde i bygderne og jeg er ikke tvivl om at det vil komme alle til gavn, siger fanger i Kulusuk, Putso Kuitse.

Kvoten på tolv vågehvaler bliver som regel opbrugt tidligt på året, især når det er godt vejr om sommeren. Hvalfangsten finder også sted i perioder hvor der er få sæler.

I Tunu foregår hvalfangsten ved fællesfangst med joller, hvor fangsten bliver fordelt blandt fangerne og solgt. Og kvoteforhøjelsen kommer til at gavne erhvervet, siger Putso Kuitse.

-  Det vil komme alle til gavn. Fangerne deler ud af deres fangster til lokalbefolkningen, og noget af det bliver solgt i Tasiilaq. Frisk hvalkød er en eftertragtet spise, og derfor er jeg fortrøstningsfuld, fortæller fanger i Kulusuk, Putso Kuitse.

I IWC’s regelsæt er der levn af gamle bestemmelser fra den kommercielle hvalfangst, som ikke tager højde for oprindelige folks hvalfangst i Grønland, derfor er der nu vedtaget flere ændringer der skal gøre op med de regler.

Blandt andet har man vedtaget en afskaffelse af reglen om en maximal fangstperiode på vågehval, der indtil nu har været på 9 måneder.

En anden regl, der er blevet afskaffet er minimumslængdekrav på 15,2 meter ved fangst af finhvaler. Dette er ligeledes et levn fra kommerciel hvalfangst for at sikre en forsvarlig udnyttelse af voksne individer

Der er ikke biologisk belæg for den første regl, når fangsten kun finder sted i Grønland, og den anden regl er overflødig da der i forvejen er en regl om, at hunner med diene unge er fredet. Desuden er det i praksis umuligt at foretage en korrekt måling af, om en finhval måler over 15,2 meter under fangstudøvelsen mener IWC.