Kvinder halter efter mændene i magtens top
Hvis en kvinde i Grønland vil være formand for Naalakkersuisut eller direktør i et privat selskab, vil hun formentlig være omgivet af flere mænd end kvinder på samme niveau.
Det viser rapporten "Grønlands magtelite" fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School.
Den udpeger 123 personer som dem, der sidder på de mest magtfulde poster i Grønland. Blandt dem er 47 personer kvinder - svarende til 38 procent af personerne.
Og det er ikke tilfredsstillende, mener formanden Grønlands Ligestillingsråd, Kathrine Bødker.
- Jeg synes helt generelt, at det siger noget om kvindesynet i vores samfund. Teoretisk set burde der jo være 50 procent af hver, siger hun.
Det omfatter kortlægningen "Grønlands magtelite"
Kortlægningen af magteliten i Grønland er sket ud fra oplysninger om poster og netværk, der er offentligt kendte - lige fra Inatsisartut, Naalakkersuisut, bestyrelser, organisationer, råd og nævn mm.
Den tager altså ikke højde for, hvem der mødes i sportsklubben, til kaffemik eller på fisketur, eller om personerne er i familie med hinanden.
I kortlægningen er der heller ikke blevet set på, hvdem der primært taler grønlandsk, dansk eller begge sprog.
Offentlige arbejdspladser har flere kvinder i ledelsen
Flertallet af kvinderne i ledende stillinger er ansat i Selvstyret, kommunerne og offentlige selskaber.
Kun 2 ud af 22 topposter i det private erhvervsliv inden for magteliten har en kvinde i en toppost, viser undersøgelsen.
Grønland har langt flere arbejdspladser i den offentlige sektor end i private virksomheder.
Alligevel tyder tallene på, at ligestilling mellem kønnene ikke bliver taget så alvorligt i private virksomheder, mener Kathrine Bødker.
- Jeg tænker, at mange private virksomheder ikke har kigget på strukturer og normer på arbejdspladsen i forhold til at se på, at både mænd og kvinders kvalifikationer er lige gode, siger hun.
Ligestillingslov har haft effekt
Fordelingen mellem kønnene i Grønlands magtelite er dog bedre end i resten af rigsfællesskabet.
En kortlægning af magten i Danmark fra 2015 viste, at kun 19 procent af magteliten der var kvinder. Og på Færøerne viste en lignende undersøgelse sidste år, at kun seks procent af magteliten var kvinder.
Langt hovedparten var ældre mænd fra det private, færøske erhvervsliv.
En af årsagen til, at Grønland trods alt har flere kvinder på toposterne, er Ligestillingsloven fra 2013, mener Ligestillingsrådets formand.
KNR og DR samarbejder om magt-historier
KNR og DR har sammen valgt at sætte fokus på magtforholdene i Grønland.
Medierne har delt interviews og researchmateriale. Hvert medie er uafhængigt og har lavet selvstændige historier i serien om Grønlands magtforhold.
Loven siger, at der kun må være én person mere af det modsatte køn i en offentlig bestyrelse. Og det har haft en positiv virkning.
- Den er et nødvendigt onde, forstået på den måde, at hvis vi kun bliver ved med at rekruttere i de netværk, vi plejer at omgås i, går vi glip af kompetencer og kvalifikationer. Og der er intet galt med kvinders kompetencer. De er lige så gode som mændenes, siger Kathrine Bødker.
Hun opfordrer derfor private virksomheder til at indføre en politik om ligestilling mellem kønnene og måske lede efter nye medarbejdere andre steder, end de plejer.
Og så har hun en lille opsang til kvinderne.
- Vi skal lade være med passivt at vente på, at kvinder får de indflydelsesrige bestyrelsesposter eller er med i de indflydelsesrige beslutningsprocesser. Vi skal selv tage initiativet, siger Kathrine Bødker.
