Kvinde tilbageholdt efter brand i Nuuk

Den anholdte person i sagen om fredagens brand i Nuuk-bydelen Qinngorput er blevet tilbageholdt i 26 dage. Det oplyser Kristian Meyer, der er anklagerfuldmægtig hos Grønlands Politi.
Foto © : KNR
30. december 2017 19:47

Omkring middagstid fredag opstod en brand i en lejlighed i en ejendom i Qinngorput.

Brandvæsen, Politi og ambulancer kom hurtigt til stedet og fik situationen under kontrol.

Efterfølgende har politiet i Nuuk anholdt indehaveren af den udbrændte lejlighed efter mistanke om at branden kan have været påsat.

LÆS OGSÅ Politiet anholder én efter brand

Lørdag blev den anholdte, en kvinde, fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre, sigtet for at have anstiftet branden.

Sermersooq Kredsret har besluttet at kvinden skal tilbageholdes i 26 dage.

Brandefterforskningen er stadig igang og derfor er politiet tilbageholdene med at komme med yderligere oplysninger i sagen.

To personer blev indlagt på sygehuset efter branden. En af dem var den anholdte. Personen var dog tilstede i retten i dag, lørdag.

LÆS OGSÅ To personer indlagt efter brand

LÆS OGSÅ Familier bliver genhuset efter brand