Kunstig intelligens og satellitter skal gøre det sikrere at sejle
Viden om isen i de grønlandske farvande er afgørende for mange opgaver som fragt, transport og fiskeri, der er vigtige for samfundet.
Derfor er det også vigtigt, at kortlægningen af isen er nøjagtig og ændres ofte, når isen flytter sig.
DMI udgiver lige nu iskort for udvalgte områder i Grønland.
Men med det nye projekt ASIP vil DMI, DTU og Harnvig Arctic & Maritime gøre iskortene mere nøjagtige, dække større områder og udkomme oftere.
Ifølge DMI er ambitionen, at projektet, der er støttet med 5 millioner kroner fra Innovationsfonden, skal blive verdens bedste istjeneste.
Projektet går ud på at bruge store mængder data fra EU's Sentinel-satellitter, der kan se isen igennem mørke, tåge og skyer.
LÆS OGSÅ Minister skal forklare søkort-skandale
Men ikke nok med det. De mange billeder fra satellitterne skal behandles af kunstig intelligens, der kan genkende is i satellitbillederne og derefter leverer de første bud på et iskort.
- Den nye metode kan levere oplysninger om havisen op til fire gange dagligt for det samme område. Det imødekommer de øgede behov hos et stigende antal brugere. Med pengene fra Innovationsfonden tager vi hul på en ny æra i is-kortlægningen, siger DMI's Matilde Brandt Kreiner, projektleder for ASIP-projektet.
Hyppigere og mere præcise iskort giver større sikkerhed til søs og så giver det mulighed for bedre ruteplanlægning. Det reducerer forbruget af brændstof og det gavner miljøet, men også Grønlands forsyningssikkerhed, import og eksport.
LÆS OGSÅ Søkort bliver først speedet op i 2020
Målet er, at de automatiske iskort og isprognoser bliver frit tilgængelige fra DMI, og at avancerede brugere, f.eks. de større rederier, kan købe udvidede og særligt tilpassede isprodukter.
I slutningen af oktober i år lukkede DMI istjenesten i Narsarsuaq, der blev udført med helikopter, netop fordi isovervågningen er blevet flyttet over på satellitter og udvidet til hele Grønland.
De første nye iskort kan testes fra sommeren 2019.
