'Decolonize' skrev aktivister sidste sommer på statuen af missionæren og kolonisatoren Hans Egede i Nuuk. Foto: KNR

Kulturhistoriker: De unge fører an i debatten om afkolonisering

Det er i høj grad ungdommen, der sætter afkolonisering på dagsordenen. Især de studerende på Ilisimatusarfik tør stille de svære spørgsmål, fortæller lektor Ebbe Volquardsen

Hvorfor læser vi bøger, der næsten udelukkende er forfattet af gamle hvide mænd? Hvor er de grønlandske stemmer i historieskrivningen? Hvordan udfordrer vi skønhedsidealerne? 

Unge grønlændere stiller spørgsmål.

LÆS OGSÅ Hans Egede-markering aflyst: Dumt, siger den gamle. God idé, siger den unge

Om fortidens spor i nutiden. Om hvordan man som menneske og folk slipper af med forældede forestillinger om, hvordan verden ser ud, og hvor man står i den her i 2021 - 300 år efter Danmarks kolonisering af Grønland. 

Ebbe Valquardsen

- Jeg iagttager, ikke kun blandt vores studerende, men generelt blandt unge i Nuuk, at der er en stor interesse for de her problematikker. Selvom de kan være ubehagelige at beskæftige sig med, fordi de ofte berører ens egen personlighed, også i forhold til forældregenerationen og bedsteforældregenerationen, fortæller Ebbe Volquardsen.

Han er afdelingsleder og lektor på Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik. I løbet af de fem år, han har været på universitetet, har han fra de studerendes side oplevet en markant stigning i interessen for afkolonisering. 

- Det er en ny udvikling, at der er så stor en interesse for de her samfundsdebatter. Og at de unge føler et behov for at føre dem, selv om de kan føre til ubehagelige oplevelser og refleksioner og måske opgør med de nærmeste i ens omgangskreds. 

Mindreværdighed kan gå i arv

I forskningen taler man om forskellige former for kolonisering og afkolonisering. 

Hvad er kolonisering? 

 

Politisk kolonisering: At indtage og administrere et område, hvor der bor en befolkning, der i relation til kolonimagten er kulturelt anderledes. Kolonimagten administrerer denne befolkning ud fra egne præmisser. Det vil sige, at man ikke tilpasser sig den lokale kultur, men man tager kolonimagtens egen kultur, og forvalter det område, man koloniserer ud fra disse præmisser.


Mental kolonisering: Kolonimagten prøver at overbevise den koloniserede befolkning om, at det er positivt at blive koloniseret. Man forsøger at overbevise den lokale befolkning om, at deres egen kultur er mindre værd og laverestående end kolonimagtens. Og derfor har de brug for hjælp fra en kolonimagt til at blive mere ”civiliserede”. Inden for den koloniale tankegang kan det koloniserede samfund dog aldrig opnå samme status som kolonimagten. For hvis det gjorde det, var der ikke længere nogen legitimation for koloniseringen. 

Der er det politiske og det mentale aspekt (se faktabokse).

Sammenstødene i debatten om kolonisering og afkolonisering sker ofte, fordi det er uklart, hvilket aspekt der tales om, forklarer Ebbe Volquardsen.

De unge har ofte fokus på den mentale del.   

- Hvis man har overtaget den koloniale tankegang, har man altid den vestlige kultur, kolonimagtens kultur eller den hvide kultur som målestok til det, man vil opnå. Problemet er, at man aldrig kan nå det helt, forklarer Ebbe Volquardsen og fortsætter:

- Dette kan i sidste ende føre til mindreværdighedsfølelser, som kan gå i arv fra generation til generation, og som ofte stadigvæk er der, når den formelle afkolonisering allerede er igangsat eller afsluttet. 

Hvad er afkolonisering? 

 

Politisk afkolonisering: At et forhenværende koloniseret samfund opnår selvbestemmelse. For Grønlands vedkommende kan man argumentere for, at det skete ved indførelsen af Hjemmestyret i 1979. Nogen vil mene, at det først skete i 2009 med indførelsen af Selvstyret.

 

Mental afkolonisering: Går ud på at overkomme den tanke, at man er mindre værd end kolonimagten. At man sætter spørgsmålstegn ved denne tanke og at man i det hele taget skal bruge kolonimagten og dens kultur som målestok. Man kan se det som en aktiv afvænningsproces af nogle tanker og forståelser om verden og én selv, som man før i tiden ikke har sat spørgsmålstegn ved. 

Parallel til BLM og Metoo

Og det er altså i høj grad en problematik, der lige nu tages op af en yngre generation: 

-  Impulsen har sikkert været de globale bevægelser som Black Lives Matter og Metoo. Diskussionen er dog relevant, for vil man komme de her skadelige tankemønstre til livs, hvor man ofte ubevidst betragter sig selv og ens samfund som mindreværdig i forhold til en anden gruppe, skal man forstå de mekanismer, der ligger bagved, siger Ebbe Volquardsen.

At stille kritiske spørgsmål om fortiden er dog ikke det samme som at se sig selv som offer, understreger han. 

- Det at beskylde andre for at indtage en offerposition, må i sig selv siges at høre en kolonial tankegang til, da man på den måde tabuiserer det at drage en forbindelse fra fortidige hændelser til nutidige udfordringer. De, der har forstået de her mekanismer, vil kunne se, at man ikke skal kunne bruge fortiden som undskyldning for alt, men at man absolut ikke kan behandle noget samfundsmæssigt fænomen uden at se det i en historisk kontekst. 

TV-serier og inuittatoveringer

Men hvordan bærer man sig egentlig ad, hvis man gerne vil afkolonisere sin hverdag? 

En del af den globale diskussion om afkolonisering fokuserer på uddannelsessystemet og ikke mindst valg af pensum, forklarer Ebbe Volquardsen. 

LÆS OGSÅ Ny forening: Vi skal reflektere over 300-års kolonihistorie

Det handler for eksempel om, at man inddrager litteratur og forskning fra andre steder i verden i sin undervisning, hvor der førhen har været en overrepræsentation af europæere. 

Men også, at man generelt spørger sig selv, hvordan viden bliver til, og hvem der har magten til at definere, hvad relevant viden er. 

Så peger han på film, bøger og tv-serier. Hver gang en børnebog eller et program i fjernsynet fortælles fra et grønlandsk perspektiv, kan dette også bidrage til en form for afkolonisering - ikke mindst for børn, der ser og hører nogen, der ligner dem selv.

LÆS OGSÅ Nuuk dropper al markering af 300-året for Hans Egedes ankomst

Et andet meget synligt eksempel, der ifølge Ebbe Volquardsen kan ses som et udtryk for mental afkolonisering, er inuittatoveringerne, som i de her år vinder mere og mere frem. 

- Det, man prøver at afkolonisere her, er et skønhedsideal. Ved igen at dyrke en gammel inuitisk forestilling om æstetik, tager man afstand fra et udefrakommende skønhedsideal, som man førhen bevidst eller ubevidst har betragtet som målestok og derfor efterstræbt. 

Hokus pokus Hans i fokus, eller? 

Ebbe Volquardsen forventer, at diskussionerne om forskellige former for afkolonisering vil fortsætte her i 2021. Året, der markerer 300-året for den dansk-norske missionær Hans Egedes ankomst Grønland. 

Han tror, at der vil blive sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt spotlyset overhovedet skal skinne på Hans Egede:

- Historien kan jo fortælles ud fra forskellige perspektiver. Hidtil har det ofte været kutyme at sætte Hans Egede og hans perspektiv i centrum, som om hele Grønlands historie starter med ham. Men hvorfor prøver vi ikke at rekonstruere historien fra de grønlænderes perspektiv, der havde boet her i flere århundreder, før han kom?

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt