BILLEDER Krigsveteraner har taget de første skridt på 400 kilometers tur

En gruppe danske invalide krigsveteraner befinder sig lige nu i Østgrønland, hvor de skal gå 400 kilometer på ski og køre i pulke.
Skrevet af Mads Pedersen
16. marts 2017 14:28

En gruppe krigsskadede danske soldater har startet deres tur i det østlige Grønland, hvor de i 30 graders kulde skal kæmpe sig knap 400 kilometer op langs kysten.

De fleste står på ski, men to af deltagerne, der har mistet begge ben i krig, stager sig frem siddende i en pulk.

Formålet med turen er krigsveteranerne skal vise, at selv om de er kommet til skade, så er de stadig en ressource, der kan klare store udfordringer.

Se billederne fra deres første del af turen over artiklen.