Kraftige storme i USA´s sydstater koster 11 mennesker livet

Voldsomme storme og tornadoer har kostet mindst 11 mennesker livet og ødelagt mange huse i USA´s sydstater.
Tornadoer har skabt store skader især i delstaterne Alabama og North Carolina Foto © : Handout/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Ritzau
12. januar 2020 15:05
Versionist Mads Lynge

Flere hundredtusinder er samtidig uden strøm.

I Lousiana omkom et ægtepar, da deres trailerhjem blev ødelagt af en tornado lørdag.

- Stormen var så kraftig, at traileren blev blæst op mod 70 meter væk fra dens plads, fortæller den lokale sheriff.

Stormene, der søndag ventes at bevæge sig mod nord og øst, har samtidig skabt hårdt vintervejr flere steder.

Alabama er sammen med North Carolina det hårdest ramte område.

Sidste sommer blev dele af USA hærget af usædvanligt mange tornadoer mange dage i træk i et omfang, som ikke var set i landet siden 1980.