WWF og fiskere Kræver indgreb mod plastaffald

Landets fiskere oplever til dagligt det store problem med plastikaffald i de grønlandske farvande. Både SQAPK og Verdensnaturfonden råber derfor vagt i gevær.

En af dem, som har oplevet problemet med de store mængder affald i de grønlandske farvande, er formanden for lokal fisker og fanger forening i Nuuk NAPP  , som tit er ude for at få den alternative og uønskede fangst i nettet.

- I forbindelse med hellefiskefiskeriet inde i Godthåbsfjorden, kan man dagligt fiske plastikposer op, siger Lars P Mathæussen, som er formand for de kystnære fiskere.

Helt op imod 80 procent af plastaffaldet kommer fra de grønlandske byer og bygder. Det fastslår den første systematiske undersøgelse af problemet med plastaffald her i landet.

LÆS OGSÅ Affaldet fylder i bygdedebatten

Dumpene er problemet

Formanden er især bekymret for de steder i landet, hvor der ikke er forbrændingsanlæg, og affaldet derfor bliver deponeret på dumpe.

- Disse steder flyder der en masse affald i plastikposer, og dette affald og plastikposer bliver blæst i havet, siger Lars P Mathæussen.

Kaare Winther Hansen fra Verdensnaturfondens kontor i Nuuk er også bekymret over de store mænger plastikaffald i havet og, at det meste kommer her fra Grønland.

- Man skal virkeligt tage det som en eye-opener, at det er vores eget affald. Det er positivt på den måde, at vi selv kan gøre noget ved det. Det er ikke noget udefrakommende, hvor vi bare kan sige, at det er de andres skyld.

LÆS OGSÅ Dumpen i Aappilattoq bliver forbedret

Brug for en bedre affaldshåndtering

Ifølge Kaare Winther Hansen kan man undgå, at plastaffaldet ende i havet, hvis man fragter affaldet fra de mindre byer og bygder til større forbrændingsanlæg.

For hvis affaldet bliver deponeret på dumpe, er der ifølge Verdensnaturfonden en større risiko for, at plastaffaldet havner i havet, hvor det kan gøre stor skade på dyrelivet.

- Det her plastik ender i fuglene, det ener i fiskene, og der har også været nogle skræmmende eksempler med hvaler i Europa, som har haft så meget plastik i maven, at de døde af det, siger Kaare Winther Hansen, som slår fast, at man endnu ikke kender omfanget af, hvor meget plastik, der er i de grønlandske sæler, hvaler og havpattedyr.

LÆS OGSÅ Skraldet sejler fra byer og bygder i Sermersooq

Vi skal ændre adfær

Ligesom formanden for de kystnære fiskere, Lars P Mathæussen, så mener Kaare Winther Hansen, at vi som borgere her i landet også har et medansvar.

- Så vi ikke smider affald, når vi er ude i naturen og, at vi lader være med at købe palstikposer hele tiden, men tænker på den emballage vi bruger, så der kommer mindre af det, siger Kaare Winther Hansen fra Verdensnaturfonden.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl