Qulaarpaa Krænket som treårig: Jeg husker stadig smerten

Her fortæller hun sin historie:
 
Jeg kan huske tilbage, til dengang jeg var tre år. Jeg husker smerten. Der var lagt en hånd over min mund, og jeg husker at en mand, fra den nærmeste familie, liggende over mig. Det gjorde ondt, og jeg græd.
 
Da han tog sit tøj på, sagde han, at jeg ikke måtte sige det til nogen. Så slog han mig, og sagde, at han ville slå mig endnu hårdere, hvis jeg sagde det til nogen. Jeg var kun en lille pige dengang, og vidste ikke hvad der skete og kunne ikke forstå hvorfor det gjorde så ondt i maven (i underlivet).
 
Min bedstefar var lige gået bort. Jeg så ham liggende dér i kisten, jeg så ham også blive begravet i jorden. Jeg havde ingen begreb om, hvad døden betød.
 
Jeg blev stadig udsat for fuldbyrdet samleje. Bagefter sagde han til mig, at jeg ville blive begravet ligesom min bedstefar, hvis jeg fortalte det til nogen. Jeg var meget bange for, at det ville ske.
 
Jeg blev ældre, og blev stadig udsat for det samme af manden. Da jeg begyndte at kunne forsvare mig, begyndte han at true mig med våben, med kniv eller reb. Dem truede ham med, når han dyrkede sex med mig, med rebet eller kniven for struben.
 
I teenageårene kunne jeg ikke det der med drenge. Jeg var bange for det modsatte køn. Mine hunde var dem, som jeg elskede allermest i mit liv.
 
Så begyndte jeg at have kærester, men dem legede jeg bare med, forstået på den måde, at jeg legede med kærligheden, og de gik altid fra mig.
 
Så mødte jeg én, som blev meget forelsket i mig, men jeg kunne ikke forstå, hvorfor han elskede mig så meget. Jeg begyndte at drikke og var min kæreste utro, mens han så på, men han sagde altid, at han elskede mig så meget, at han aldrig ville gå fra mig. Jeg blev gal på ham, fordi han accepterede det. Jeg ønskede at pine mænd, når jeg nu selv var blevet mishandlet af en mand.
 
Til en eller anden fest, ringede jeg til min kæreste og bad ham om at hente mig. Da han kom, kyssede jeg med alle mændene til festen, inden jeg gik. Men min kæreste gjorde ikke noget ved det. På vejen hjem prøvede jeg at provokere ham til at blive sur, men det reagerede han ikke på. Så blev jeg gal. Da vi kom hjem, var jeg så meget oppe at køre ,at min kæreste tog fat om mig og råbte "HVAD ER DER SKET MED DIG, SIDEN DU OPFØRER DIG SÅDAN?
 
Jeg faldt sammen og begyndte at hulke. Det var så svært, at fortælle ham det. Jeg glemmer aldrig, hvor svært det var for mig at fortælle, at jeg var blevet misbrugt, og jeg havde stadig sex med manden på det tidspunkt.
 
Min kæreste ville have mig hjem til mine forældre med det samme, så de kunne få det at vide. Men det ville jeg ikke, fordi det var midt om natten.
 
Jeg følte mig lettet, da jeg vågnede om morgenen. Jeg følte at jeg havde mod til at fortælle det til mine forældre, men lige så snart vi kom ind, faldt jeg sammen igen.
 
De blev meget forskrækkede. Jeg kunne ikke selv sige det, så min kæreste fortalte dem det. Min far var rasende og råbte at han ville slå manden ihjel, men vi henvendte os til politiet, efter at han var faldet til ro. Vi var på politistationen om mandagen, og de ville gå videre med sagen.
 
Jeg var blevet 17 år, da jeg fortalte det. Men manden blev ved med at opsøge os i vores hjem og skabe sig. Jeg var meget bange for ham.
 
Så fik min kæreste og jeg to børn sammen. Og en morgen blev vi vækket af noget larm udenfor vores hjem. Manden stod udenfor vores hjem og græd og råbte mit kælenavn. Vi skulle lukke ham ind, så han kunne slå os ihjel. Jeg var virkelig bange. Jeg blev så bange for, hvad der kunne skete med mine børn, at jeg begyndte at græde og tænkte at nu slår han os ihjel. Han stod længe ude i gangen og larmede, og til sidst gik han.
 
Vi meldte ham til politiet, og de tog det alvorligt og der kom skred i min sag og det endte med at jeg vandt i kredsretten i 2010. Men den dag i dag, har jeg endnu ikke hørt fra retten. Hver gang jeg henvender mig, får jeg at vide, at de nok skal ringe, men de har aldrig ringet tilbage.
 
Jeg er lige flyttet fra min elskede by, mest på grund af ham, manden. Vi bor jo i samme by. Jeg bliver fyldt med sorg og vrede hver gang jeg ser ham, og så lukker jeg af.
 
Jeg vil gerne videre i mit liv, derfor har jeg valgt at flytte fra min by, men det har en stor pris for både børnene og jeg, for vi længes hjem.
 
Vi har det trygt og er ikke bange her, og jeg ved at jeg vil leve i konstant angst, hvis vi flytter tilbage. Han har jo truet os på livet, og opsøgt os i vores hjem. Jeg blev træt af den evige frygt, så vi tog flyttede til sidst, selvom vi elsker vores by.
 
En anden ting er, at det går utroligt langsomt med sagsbehandlingen i retten. Jeg vandt jo i 2010. Det har jeg fået at vide, men vi tæller 2015 i dag, og manden går stadig rundt i samme by, og jeg har endnu ikke fået at vide, om jeg vil få erstatning for tort og smerte.

Læs også - Jeg blev seksuelt krænket som treårig

Læs også - Jeg var fem år første gang

Læs også - Tal med nogen om overgreb

Læs også Mærket for livet