Konference om virksomheders sociale ansvar
Arrangementet er samtidigt en markering af, at CSR Greenland har eksisteret i to år - og med en succes, der har vakt opsigt også uden for Grønland, hedder det i en pressemeddelelse.
Programmet indeholder både foredrag og workshops. Blandt oplægsholderne er professor Andreas Rasche fra Copenhagen Business School, Partner Birgitte Mogensen fra Price Waterhouse Coopers og formanden for Transparency International, advokat Anders Meilvang.
Desuden medvirker repræsentanter fra Grønlands Arbejdsgiverforening, Royal Arctic Line, GrønlandsBANKEN, Kalaallit Brugseni, TELE Greenland, Air Greenland, Royal Greenland, Changeagents og LaCour Dania - samt naturligvis CSR Greenland.
- Konferencen henvender sig til virksomheder, frivillige organisationer og offentlige myndigheder, der gerne vil være klogere på, hvordan et socialt samfundsansvar kan bruges til at skabe bedre resultater, siger Anita Hoffer fra CSR Greenland. Hun kalder iøvrigt emnerne på konferencen for meget relevante og aktuelle for grønlandske virksomheder.
De handler blandt andet om at styrke positionen overfor udenlandske koncerner, om nye muligheder, om bæredygtighed som forretningsmodel og om medarbejderengagement.