Konference diskuterer psykisk sundhed i arktis

Psykisk sundhed var på programmet søndag ved den store arktiske konfenrence Arctic Circle i Island.
Naalakkersuisoq for Sundhed, Doris Jakobsen talte ved konferencen Arctic Circle. Foto © : Arctic Circle
09. oktober 2016 18:46

Et af programpunkterne ved Arctic Circle-konferencen i Reykjavik i Island handlede om psykisk sundhed.

Her blev blandt andet talt forebyggelse af selvmord, som er et alarmerende problem i Grønland. 

Blandt talerne var Naalakkkersuisoq for sundhed, Doris Jakobsen, der fortalte om Grønlands Nationale Strategi for Forebyggelse af Selvmord.

Strategien blev vedtaget i 2013 og gælder frem til 2019 og handler blandt andet om at have kriseberedskaber på skolerne og bedre hjælp til selvmordstruede og pårørende.

Og forebyggelsen af selvmord blev også omtalt i en præsentation fra Arktisk Råd. De præsenterede initiativet Rising Sun, som skal forhindre og forebygge selvmord hos oprindelige folk. Og blandt partnerne i initiativet er blandt andet inuitorganisationen ICC.

Det var dog ikke kun selvmord der var på dagsordenen. Også den mere generelle psykiske sundhed i arktis blev taget op. Blandt andet vigtigheden af de fællesskabet hos oprindelige folk.

Vicepremierministeren i Nunavut, Monica Ell-Kanayuk, udtalte blandt andet, at et stærkt Inuitsprog bidrager til den psykiske sundhed hos oprindelige folk. Mens læge og forsker Gert Mulvad fra Grønlands Universitet lagde vægt på at familien er vigtig for den mentale sundhed.