Den danske regering yder 5,3 millioner kroner til et akutteam, der skal hjælpe seksuelt misbrugte børn i Tasiilaq. Teamet skal bestå af socialrådgivere, psykologer og familiebehandlere.Foto: Scanpix

Kommunechef i Tasiilaq: Der er optimisme herovre i dag

Der er optimisme på kommunekontoret i Tasiilaq efter dansk håndsrækning på 5,3 millioner kroner.

-  Der er optimisme herovre i dag. Flere hænder skaber glæde. 

Sådan lyder det fra Hjørdis Viberg, som chef for de kommunalt ansatte i Tasiilaq. 

På kommunekontoret i Tasiilaq er der lige nu:

 

1 psykolog

4 socialrådgivere

5 familievejledere

2 plejekonsulenter

2 sagsbehandlere (rådgivningsassistenter)

3 ungerådgivere

Børneterapeutteamet kommer 1 gang om måneden

 

Lige nu er disse stillinger ledige:

Teamleder/socialrådgiver

Administrativ medarbejder

...  og flere opslag er under udarbejdelse

Den danske regering yder nemlig 5,3 millioner kroner til et akutteam, der skal hjælpe seksuelt misbrugte børn i Tasiilaq. 
Man forventer, at akutteamet skal bestå af socialrådgivere, psykologer og familiebehandlere, der skal komme til bunds i de enorme sagsbunker i Tasiilaq og omegn. 

For eksempel sendes otte socialrådgivere med i akutteamet - de fire af dem skal arbejde med sager fra kommunekonotrerne i Nuuk, fire af dem skal arbejde i Tasiilaq frem til 16. december.

Hjørdis Viberg leder de mennesker, der til hverdag arbejder med problemerne i byen og de omkringliggende bygder, og hun tager med glæde mod hjælpen udefra:

LÆS OGSÅ Danmark sender 5,3 millioner kroner til seksuelt misbrugte i Tasiilaq

- Vi skal have ryddet op i de bunker, der allerede er og sørge for, at der ikke hober sig nye bunker op. På den korte bane skal der ryddes op. I fremtiden skal vi arbejde meget mere forebyggende, for vi kan altid gøre mere i forhold til den tidligere indsats, siger Hjørdis Viberg.

Bad Danmark om hjælp i foråret

Hjælpen kommer, efter at Naalakkersuisut i forsommeren bad Danmark om hjælp til børn i blandt andet Tasiilaq.

Otte gange så mange anmeldelser

- Grønland har mere end otte gange så mange anmeldelser om seksualforbrydelser som i Danmark og på Færøerne.
- I Grønland har Tasiilaq det højeste antal anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn og unge pr. indbygger.
- I 2018 var 27 procent af anmeldelser om kønsligt forhold til barn under 15 år fra Tasiilaq, mens befolkningen i Tasiilaq udgjorde 5 procent af den samlede grønlandske befolkning

En af de store udfordringer er at fastholde personale i Tasiilaq. Der er permanent ubesatte stillinger, og det betyder, at der hviler et enormt arbejdspres på dem, der arbejder med de seksuelt misbrugte børn.

- Vi har slået flere stillinger op, og jeg håber inderligt, at vi får dem besat. Men det handler også om at fastholde medarbejderne, så de opnår reelle kompetencer, siger Hjørdis Viberg.

- Når man arbejder på en brændende platform hele tiden, skal man passe på med ikke selv at gå ned. 

Akutteamet er det første step i den hjælpende håndsrækning fra Danmark. 

Uanmeldte tilsyn

Så sent som i denne uge har Grønlands Politi offentliggjort tal, der viser, at der de seneste fem år er anmeldt 191 sager om seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq.

Det svarer til 40 nye sager hvert år - i et område med cirka 2000 indbyggere. 

LÆS OGSÅ Martha Abelsen: Vi starter med at sende et akutteam til Tasiilaq

Et uanmeldt tilsyn i maj og juni  viste, at der i 189 af 201 børnesager ikke var blevet gennemført en socialfaglig undersøgelse inden for de lovpligtige to måneder. Undersøgelsen er vigtig for, at man sikrer, at børnene får den rette hjælp. 

Konsekvensen af tilsynet var, at kommunen fik et påbud af Socialdepartementet. Fra 15. august havde kommunen fire måneder til at få udarbejdet en socialfaglig undersøgelse i de 189 sager. 

 
 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt