Kommission vil have ekstrabevilling til at sikre KNRs arkiv

Adgangen til KNRs arkiver skal sikre, at befolkningen hurtigt og nemt kan dykke ned i sin egen historie. Det foreslår Forsoningskommissionen i sine nye betænkning, der blev overrakt til Naalakkersuisut i sidste uge.

Det store gamle båndarkiv fra tidens Grønland er godt i gang med at blive digitaliseret i KNR, så befolkningen kan have en nem adgang til de gamle arkiver. Men det er en tung proces, som kræver meget tid og mange ressourcer.

Direktøren i Kalaallit Nunaata Radioa, Karl Henrik Simonsen mener, at digitaliseringen skal foregå hurtigst muligt, før det er for sent.

- Når båndene ikke bliver rørt i lang tid bliver de indtørrede og lydene og billeder bliver slidte. Nogle af båndene er allerede ødelagte, derfor er det vigtigt at sørge for det nu og hurtigt, siger han.

I dag er der to medarbejdere, der arbejder med digitaliseringen på public service stationen. Men med den nuværende fremgangsmåde kan det tage op til 15 år at få hele arkivet digitaliseret.

Derfor er KNR i gang med at undersøge andre muligheder, der kan bruges til at speede processen op.

KNR modtager i 2017 67,9 millioner kroner fra Selvstyret. Forsoningonskommissionen foreslår, at det bliver givet en økonomisk ekstrabevilling til KNR, der er øremærket til at sætte fart digitaliseringen.

Den ide hilser direktøren - ikke overraskende - velkommen.

- Når vi tænker på Grønland og landets historie, er det meget vigtigt at have Grønlands Radio og udviklingen af landet i arkivet, siger Karl Henrik Simonsen.

Formanden for Udvalget for kultur i Inatsisartut, Mimi Karlsen, mener også, at KNRs arkivmateriale spiller en vigtig rolle for fremtidens Grønland, som man skal sørge for at bevare.

- Båndarkivet er efter min mening meget værdifuldt, det skal vi ikke miste eller glemme.

Hun vil dog ikke love, at der bliver afsat en stor portion penge til arbejdet med at føre arkivet ind i den digitale tidsalder.