Mange gymnasieelever flytter langt hjemmefra for at få studenterhuen i hus. Men de har ofte en svær hverdag.

Kollegiepædagoger hjælper gymnasielever til en lettere hverdag

Hvis man som ung gymnasieelev er flyttet langt hjemmefra for at gå i gymnasiet kan det være svært at få en hverdag til at hænge sammen. Men flere gymnasier opruster nu med kollegiemedarbejdere, der skal være der for de unge.

Sørine Petersen er for nyligt blevet ansat som kollegiepædagog på GUX Aasiaat. Hendes opgaver er at være tilstede for gymnasieeleverne på skæve tidspunkter og i svære tider. Og så skal hun lære de nye om reglerne på kollegiet.

LÆS OGSÅ Forskellige baggrunde kan skabe mistrivsel

- Måske kendte de ikke til kollegiereglerne, da de blev optaget. Og naturligvis er det en udfordring for nogle af dem at skulle følge reglerne. Der kan være nogen, som ikke kan lave mad, og så kan der være nogen, som ikke er vant til at gøre rent, siger hun.

Sørine Petersen og hendes kolleger taler grønlandsk - og det har stor betydning for de unge gymnasieelever.

 - Vi, der nu er ansat, bliver flittigt benyttet, da vi har samme sprog. Og så kan vi tolke for eleverne, siger hun.

LÆS OGSÅ Er de grønlandske gymnasier en succes eller fiasko?

Elevernes vækkeur

En af Sørine Petersens opgaver er også at vække gymnasieeleverne om morgenen, så de på den måde undgår at komme for sent i skole og få fravær.

- Vi vækker kollegiebeboerne på et bestemt tidspunkt. Eksempelvis kan lærerne give besked om, at bestemte elever skal vækkes klokken 7, uanset hvornår eleven skal møde, siger hun.

Sørine Petersen og hendes kolleger håber, at deres tilstedeværelse på kollegierne kan skabe mere tryghed og trivsel for de gymnasieelever, der lider af hjemve eller på andre måder ikke har det godt i gymnasiet.

I Qaqortoq og i Nuuk har de også opjusteret antallet af kollegiemedarbejdere. Netop for at imødekomme behovet fra eleverne.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt