Kogepåbud i Saattut ophævet

Vandet i Saattut er igen fri for bakterier.
Skrevet af Simon Uldum -
05. oktober 2016 07:11

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland fortæller i en pressemeddelelse, at det ikke længere er nødvendigt, at forbrugerne i Saattut koger vandet, før det drikkes.

- Kogepåbuddet/ kogeanbefalingen fra 28. august 2016 ophæves hermed, da nye vandprøver efter udbedring/desinfektion af bygdens vandforsyning viser en tilfredsstillende vandkvalitet, skriver Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.