Kogepåbud i Kangerlussuaq ophævet

Vandet i Kangerlussuaq er igen fri for bakterier.
Skrevet af Simon Uldum -
03. september 2016 05:46

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland fortæller i en pressemeddelelse, at det ikke længere er nødvendigt, at forbrugerne i Kangerlussuaq koger vandet, før det drikkes.

- Kogepåbuddet/ kogeanbefalingen fra 24. august 2016 ophæves hermed, da nye vandprøver efter udbedring/desinfektion af byens vandforsyning viser en tilfredsstillende vandkvalitet, skriver Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.