KNR erfarer: Demokraterne er på vej i koalition

Der har været rygter på gangene i længere tid om, at Demokraterne gerne vil i koalition igen.
Der har været rygter på gangene i længere tid om, at Demokraterne gerne vil i koalition igen. Foto © : Ane-Marie Petersen / KNR
Skrevet af Christine Hyldal
29. maj 2020 08:48

De to koalitionspartier Siumut og Nunatta Qitornai holder pressemøde sammen med Demokraterne klokken 10.

Ifølge sermtisiaq.ag handler pressemødet om, at Demokraterne træder ind i Naalakkersuisut.

KNR erfarer også, at Demorkaterne er på vej ind i koalitionen.

Der har været rygter på gangene i længere tid om, at Demokraterne gerne vil i koalition igen.

For få dage siden sagde Demokraternes fungerende formand Nivi Olsen til KNR: 

- Jeg vil gerne sige, at vi altid har været åbne for samarbejde. Det ville være forkert af mig at sige: Nej, vi tænker slet ikke på at være åbne for en mulighed for at samarbejde.

LÆS OGSÅ Demokraterne holder koalitions-døren på klem

Du kan følge pressemødet live her på knr.gl, i radioen og på KNR tv.

Demokraterne er støtteparti og sikrer, at mindretalskoalitionen i naalakkersuisut med Siumut og Nunatta Qitornai bliver siddende.

Demokraterne ville ikke danne koalition med Siumut efter valget til Inatsisartut i 2018.