Klokken 20.01 i aften offentliggøres vigtig info til studerende

Lige præcis ét minut over midnat i aften i Danmark - det vil sige klokken 20.01 her i landet - kan ansøgere til videregående uddannelser på de højere læreranstalter i Danmark se, hvilken karakter det kræver for at komme ind på de forskellige studier de har ansøgt til.
Foto © : Hordaland fylkeskommune/Flickr
Skrevet af Karsten Sommer
27. juli 2018 12:45
Versionist Connie Fontain

Hermed kan de også se med sikkerhed, om de har et karaktergennemsnit, der er højt nok til at komme ind på drømmestudiet, ens anden- eller tredjeprioritet - eller om man må vente et år på at søge ind igen.

- Det er dog kun dem, som har søgt ind på kvote 1, der i dag enten får svar, eller selv kan se, om deres gennemsnit er højt nok. Alle dem, der har søgt via kvote 2, er nødt til at afvente, at de får en besked, siger Kasper Hein, fra Styrelsen for IT og Læring, som står for eVejledningen, der rådgiver unge om deres uddannelsesvalg.

Sidste år havde i alt 91.563 søgt ind via enten kvote 1 eller kvote 2 på uddannelserne i Danmark. I år er det en smule lavere med 89.700 ansøgere.