Klapsalver i EU-Parlamentet: Grønland træder frem på den internationale scene
Lidt over klokken 10 grønlandsk tid gik formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), på talerstolen i EU-Parlamentet i Strasbourg.
- Grønland har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for Grønland, hvorefter salen udbrød i klapsalver.
Det er første gang, at en formand for naalakkersuisut står på talerstolen og adresserer EU.
Ud over at takke parlamentet for opbakningen gennem det seneste års trusler – en indirekte hentydning til USA – talte formanden om de områder, hvor Grønland er i udvikling.
Det gjaldt blandt andet udvinding af råstoffer, nye lufthavne, vandkraftværker og fiskeri.
Samtidig rettede Jens-Frederik Nielsen kritik af EU’s regler for sælprodukter.
- Forbuddet mod sælprodukter i EU har haft alvorlige negative konsekvenser for sælfangsten og har ført til betydelige fald i både den indenlandske forsyning samt eksporten af vores sælskind, sagde han og fortsatte:
- Vi håber, at EU vil overveje og gennemføre ændringer, der kan afbøde de alvorlige negative konsekvenser, som Grønland oplever som følge af dette forbud.
Selvom Rusland ikke blev nævnt direkte, bemærkede EU-politikerne tydeligt den alvor, der prægede talen.
Internet i hele Grønland
Formanden understregede, at hurtigt internet og øget digitalisering i hele landet er nødvendigt, og at EU er en central samarbejdspartner.
Det skyldes ikke kun Tusass’ tætte dialog med EU, men også Ruslands hybride angreb – blandt andet mod undersøiske kabler, der kan ramme Grønland.
- Vi er meget interesserede i at styrke Grønlands digitale forbindelse til Europa. Dette vil også omfatte en forbedring af satellitforbindelsen, fortalte formanden og fortsatte:
- Det er vitalt for at sikre infrastrukturens stabilitet og forhindre, at uautoriserede parter forstyrrer eller kompromitterer forbindelserne.
I rivende udvikling
EU har gennem det seneste år haft større fokus på Grønland. Her har de blandt andet udset mineselskabet GreenRocs som et strategisk vigtigt projekt.
Formanden for naalakkersuisut var heller ikke bleg for at tale om landet som værende i en rivende udvikling.
Her lagde han særligt vægt på vandkraftværkerne, hvor naalakkersuisut gerne ser et større samarbejde med EU.
- Vi har potentiale til at blive en global leder inden for eksport af grøn energi. Dette vil skabe nye indtægtskilder for Grønland og gøre en forskel på globalt plan. Vi søger aktivt investorer til disse projekter, som kommer i udbud til næste år.
Selvom råstofområdet går langsomt og ikke ser en særligt stor aktivitet for øjeblikket, så fremlagde Jens-Frederik Nielsen det store potentiale for området.
- Hvis vi skal lykkes med udnyttelsen af de kritiske mineraler, er der behov for at reducere den risiko, som investorerne påtager sig. Denne opgave med at reducere risikoen skal delvist løses politisk og ikke udelukkende af markederne.
- Grønlands kritiske mineraler har potentiale til at ændre de globale og sikkerhedsmæssige balancer. Men der skal handles hurtigt. Grønland er klar til at gå sammen med EU for at sætte tempoet op.