Kira Lennert Olsen har arrangeret workshoppen.Foto: KNR

Kira til politikere: Vil I virkelig prioritere vækst frem for at beskytte naturen?

For første gang i landet er der blevet holdt en workshop om alt det levende i Grønland. Og budskaberne derfra skal sendes videre til FN.

30 unge mellem 15 og 30 år deltog i denne uge i en workshop i Nuuk. En workshop, som er den første af sin slags her i Grønland.

Workshoppen handlede nemlig om biodiversitet. Biodiversitet er det liv, som findes overalt på kloden. Det er dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende. De arter, vi fisker, fanger og plukker er en del af Grønlands biodiversitet, og de er tilpasset livet i vores del af Arktis.

Kira Lennert Olsen er arrangør af workshoppen sammen med tre andre unge.

- Formålet er, at Grønland skal have sin eget unikke stemme. Og formålet med den her workshop er, at alle de, som det, unge diskuterer her, bliver sendt videre til FN, siger hun.

- Næste år skal FN mødes i Kina, og dér skal verdens ledere diskutere nye globale mål for biodiversitet, siger Kira Lennert Olsen.

Frøer og skove

Hun har deltaget i en lignende workshop på Island, hvor hun repræsenterede Grønland. Og formålet med workshoppen i Island var, at alle de nordiske lande skulle mødes og samle de budskaber, som de er enige om.

Men de andre nordiske lande har helt andre forhold end de grønlandske. Diskussionerne i Island handlede ofte om skove og frøer. Og derfor besluttede Kira Lennert Olsen sig for at lave en grønlandsk workshop. 

- Det er jo megavigtigt, at dem i FN skal kunne høre vores stemme fra Grønland. Det er derfor vi gerne vil lave workshoppen her, så vi også kunne have vores egen individuelle stemme fra Grønland, siger Kira Lennert Olsen

Da hun sammen med de andre begyndte at arrangere workshoppen, fandt de ud af, at der faktisk ikke er så mange unge, som interesserer sig for biodiversitet, fortæller hun.

Så Kira Lennert Olsen håber, at flere unge vil kæmpe med dem.

Hun håber også, at arrangementet vil påvirke politikerne:

- Jeg håber, at det vil blive modtaget rigtigt godt. Vi synes, at det kan være skræmmende, at man kan prioritere økonomisk vækst frem for at beskytte naturen. Og derfor, har vi indkaldt politikerne, så vi kan diskutere det og spørge: Vil I virkelig vælge at vælge økonomisk vækst frem for at beskytte naturen, siger Kira Lennert Olsen.

Kommentarer

inatsisartut-sal-sep2019.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Flyinformation ankomst/afgang

TTV s 350 TV oversigt

TTV s 610 Radio oversigt