Kemi på Færøerne
Oplysningerne bygger på et studie af 431 færøske børn, alle født omkring år 2000, der i dag blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health.
Det er de såkaldte fluorstoffer, der presser immunforsvaret i en sådan grad, at effekten af for eksempel vacciner mod stivkrampe og difteri ser ud til at blive svækket.
- Vi var ved at falde ned af stolen, da vi så, hvor kraftig en effekt, de her stoffer har på immunforsvaret, siger en af forfatterne, Philippe Grandjean, til Politiken. Han er forskningsleder i miljømedicin ved Syddansk Universitet.
Gruppen har fulgt 431 færøske børn født omkring år 2000. Målet var oprindelig at undersøge skadelige virkninger fra dioxin, som findes i store koncentrationer i grindehval, som er en vigtig spise på Færøerne.
Men fluorstofferne viste sig at være langt værre. Hvert tiende barn i undersøgelsen havde i syvårsalderen næsten ingen antistoffer mod stivkrampe og difteri tilbage eller så lille en koncentration, at den ikke ville kunne bekæmpe sygdommen.
Det er dog for tidligt at blive bekymret for, om ens børn kan blive ramt af de livstruende sygdomme, som næsten alle børn er vaccineret imod. Kroppen har andre forsvarsmekanismer.
- Men det er vigtig viden og meget bekymrende, at kemiske stoffer i miljøet påvirker immunsystemet i den grad, siger Philippe Grandjean til Politiken.
Forskerne fra Syddansk Universitet har regnet ud, at de europæiske grænseværdier for, hvor stor en mængde fluorstoffer vi må udsættes for, er mellem 100 og 1000 gange for høje i forhold til, hvornår de skader immunforsvaret. De grænseværdier bør straks sættes ned, siger Philippe Grandjean til avisen.
