Kedelig rekord: Laveste valgdeltagelse nogensinde
Gårsdagens stemmeprocent til valget til Inatsisartut var med sine 65,8 procent på ingen måder prangende, når man sammenligner med stemmeprocenten ved tidligere valg.
Faktisk har stemmeprocenten aldrig været lavere ved et Inatsisartutvalg. Det viser en gennemgang af stemmeprocenten ved valgene fra 1979, hvor landet fik hjemmestyre, og frem til i dag.
ValgdeltageIsen gennem årene
1979: Stemmeprocent: 69,6
1983: Stemmeprocent: 75,1
1984: Stemmeprocent: 66,8
1987: Stemmeprocent: 69,6
1991: Stemmeprocent: 67,1
1995: Stemmeprocent: 69,6
1999: Stemmeprocent: 76
2002: Stemmeprocent: 74,6
2005: Stemmeprocent: 74,9
2009: Stemmeprocent: 71,3
2013: Stemmeprocent: 74,2
2014: Stemmeprocent: 72,9
2018: stemmeprocent 71,9
2021: Stemmeprocent 65,8
Kilde: Inatsisartut
Og den lave stemmeprocent overrasker Klaus Georg Hansen, der er afdelingschef i Indenrigsafdelingen i Selvstyret, og som har ansvar for forberedelserne til valget.
- Vi har jo også studeret det her lave valgresultat. Vi er overrasket over det. Noget af det, vi kan se ud af tallene, er, at det i særlig grad er Nuuk, den er meget lav. Nuuk har en stemmeprocent på 61,0, siger Klaus Georg Hansen.
Nuuk trak stemmeprocenten ned
Modsat havde Ilulissat for eksempel en stemmeprocent på 71,4. En valgdeltagelse, som Klaus Georg Hansen kalder "ganske pæn".
Men når hovedstaden Nuuk udgør en så relativ stor del af vælgerskaren, så påvirker hovedstadens lave stemmeprocent hele Grønlands resultat, forklarer han.
LÆS OGSÅ Naleraq gør sig klar til forhandlinger
Klaus Georg Hansen henviser til, at formiddagens dårlige vejr og kø ved valgstedet kan have været faktorer, der kan have fået folk til at blive hjemme.
- Der måtte jo holdes åbent en hel time ekstra. De ting har muligvis gjort, at der er nogen, der er blevet hjemme, siger han og understreger:
- Det er ikke kommunens skyld. De har gjort et fantastisk arbejde, men det er omstændighederne, der gør, at der måske er nogen, der har holdt sig tilbage fra at stemme i Nuuk, fordi der har været nogle særlige forhold, siger han.
Ét valgsted
Det er kommunen, der står for den praktiske afvikling af et valg, forklarer afdelingschefen. At der kun var et valgsted i byen, ser Klaus Georg Hansen ikke umiddelbart som en årsag til, at stemmeprocenten var lav.
- Det er da selvfølgelig noget kommunen kunne overveje, det ved jeg også, de har gjort, men der er også en praktisk side i at etablere mere end ét afstemningssted, siger Klaus Georg Hansen.
LÆS OGSÅ IA indtager flertal af borgmesterkontorerne
Han og henviser blandt andet til, at det administrative set up med flere afstemningsteder kan være en udfordring i forhold til at skaffe nok personale.
- Jeg er ikke sikker på, at det ville have løst den aktuelle udfordring netop, fordi kommunen har håndteret det meget flot, siger han.